Knap nok en allegori
I begyndelsen er der, som i alle historier, ingenting - en tom scene, tunge, mørke teatertæpper hængende i flere lag i loftet. Så kommer musikken, bogstavelig talt. Ind fra venstre ruller seks smokingklædte mennesker et gammelt flygel ind, tager plads og synger foråret ind i Teatret Svalegangens nye forestilling Den store brand, der havde premiere d. 10. september. Den er instrueret af Simon Boberg, efter manuskript af den tyske dramatiker Roland Schimmelpfennig, en prosaisk og ambitiøs fortælling og et moderne bibelsk eventyr om alle de katastrofer, vi selv har skabt, og som vi tilsyneladende er ude af stand til at håndtere uden at fortære hinanden.
Det er en kulisseløs og næsten rekvisitløs historie om årets cyklus og menneskets magtesløshed over for naturen: om to landsbyer adskilt af en bro, som eksisterer i en før-moderne, paradisisk dal med kornmarker, vinstokke og alle pastoralens landskabsklichéer. Men det er også en historie om historier, om dem og os, kærlighed på tværs af både de synlige og usynlige grænser og ikke mindst en genopfriskning af den gammeltestamentlige fortælling om Job,
