Nyhed: ATLAS udgiver lydmagasin!
Nu kan du supplere din daglige ATLAS-læsning med et helt nyt lydmagasin, der udkommer første gang i dag. Fra nu af er det altså slut med at lade hverdagens små forhindringer, såsom cykelture og bumlende busrejser forstyrre din nysgerrighed og behov for fordybelse.
Som magasin går ATLAS i dybden med de emner, der definerer verden, som den udfolder sig lige nu. Vi undersøger alt fra litteratur, filosofi, samfund og politik ud fra en grundlæggende nysgerrighed. Den nysgerrighed indebærer også, at vi løbende udvikler vores medie til at dække forskellige platforme. Derfor lancerer vi nu ATLAS Oplæst.
Lydmagasinet består både af artikler fra det seneste ATLAS Magasin og guld fra arkivet, kurateret, præsenteret og indtalt af vært og tilrettelægger Josefine Maria Hansen. ATLAS Oplæst vil desuden blive præsenteret ved en række fængende stykker artwork af illustrator Anna Rich.
I første udgave hører vi dels om den amerikanske kunstner og aktivist Legacy Russel, der argumenterer for, at internettet stadig udgør et frirum for ellers undertrykte identiteter. Og vi ser på sammenhængen mellem den politiske dissident og den ensomme boheme-kunstner.
ATLAS Oplæst udkommer