Dufter det bekendt?
Hjemme under min seng har jeg en lille æske med småting, jeg ikke kan få mig selv til at smide ud. I den æske ligger der blandt andet tre parfumeflakoner, der er så godt som tomme. Hvorfor skiller jeg mig ikke af med dem? Fordi intet fotografi kan transportere mig tilbage til første dag på universitetet, sende mig ind i min 20-årige krop, klædt i navyblå kjole, helt renskrubbet og alligevel svedende, bærende på en usikkerhed, jeg nu er vokset fra, men det kan Carven L’Absolu. Træ, mandarin, ylang-ylang, jeg er der.
»Når en lugt rammer os, rammer den dybt og hårdt, og da jeg endelig modtog Marc Jacobs parfumen og tog den på, følte jeg tynget af en sølvagtig, let bedøvende ensomhed med udsigt til et hvidmalet hegn, jeg havde fortrængt.«
Sådan skriver Caroline Albertine Minor i essayet Min sommer som fraghead, der handler om, hvordan hun denne sommer været på jagt efter fortiden i gamle parfumeflakoner. Kan hun finde vej tilbage til gymnasiefesterne? Den første trekant?
Minors essay er en vidunderligt sanselig introduktion til parfumens magi, men det fortæller også en historie om at håndtere tab. Tabet af vores egen fortid, som vi i momenter kan trylle os tilbage til, hvis vi finder den helt rigtige duft. Duften og skriften evner i momenter det samme, skriver Minor, nemlig at indfange »virkelighedens tusind tab og sære fornemmelser.«
Da vi påbegyndte arbejdet med det kommende nummer af Atlas, gik det op for os, at mange af teksterne peger tilbage i tiden. Bevares, vi er altid glade for at skrive om gammelt kulturstof – kulturmagasinernes GILF, kunne man kalde os – men denne gang er det ekstra påfaldende. Bladet er simpelthen fyldt med gode tekster, der agerer vinduer til fortiden. Og det giver måske særligt god mening netop nu, i en tid, der om noget er præget af tab. Tabet af en verdensorden, vi troede stod skrevet i sten. Tabet af en klode, der forkuller for næsen af os. Tabet af basale menneskerettigheder.
I et interview med forsker og oversætter Sophus Helle, kan du læse hvordan et oldengelsk værk der finder sted i Danmark, er en fuldkommen universel lektion i hovmod og dårligt lederskab samt hvordan folkemord kan finde sted. Dufter det bekendt?
Læs også forfatter og sociolog Nikolaj Schultz forklare, hvordan vi kan forstå tabet af vores klode gennem Edvard Munchs Skriget. Du kan også læse et essay om Donald Trump fortolket gennem de gamle Westernfilm.
I bladet kan du også finde et interview med den amerikanske sociolog Arlie Hochschild, der rejser de steder hen, som andre forlader; sumpene i Louisiana og bjergene i Kentucky. Hun analyserer højrefløjens tiltrækningskraft gennem fortællingen om alt det, USA har mistet. Herhjemme taler Alexander Rich Henningsen med erhvervsmanden Lars Kolind, der for 25 år siden forsøgte at få danskerne til at tale om, hvordan vi kunne bruge vores heldige position som et af verdens rigeste lande til noget fornuftigt. Tabte vi vores chance på gulvet?
Læs også historiker Hans Erik Havsteens anmeldelse af tegneserierne om Struensee, Christian d. 7 og Caroline Mathildes havarerede oplysningsprojekt, læs et essay om et hidtil uudgivet digt af Tom Kristensen, og mød en meget nutidig, feministisk server i Svendborg.
Tegn abonnement og modtag magasinet i postkassen som del af velkomstpakken.
