Der er hele tiden nye spejle
Der er et blåsort mørke på bunden af Marie Fiskers nye album, ’So, Hoes & Heroes’. En grundklang, der som en konstant melankolsk kraft løber som en understrøm gennem alle numrene. Med sin mere mangfoldige og komplekse instrumentering og et mere stilsikkert og selvstændigt udtryk skiller albummet sig på sin vis ud fra forgængeren, ’Ghost of Love’ fra 2009. Og så er der alligevel tydelige koblinger mellem de to værker. Især når det handler om Marie Fiskers evne til at kombinere den gode sang med sin trofasthed mod den grundtone, der er blevet hendes signatur.
Der er ikke krydret med små opturssange eller radiovenlige numre her og der. Tro mod sit værk bliver hun i det blå og melankolske uden nogensinde at trække lytteren derned, hvor man ikke kan trække vejret. Nedtrykt og opgivende bliver det aldrig, snarere eftertænksomt. Det er ikke nogen nem balance, men Marie Fisker mestrer den. Det beviser hun igen på det nye album.
Ny inspiration
Når noget dør, opstår noget nyt. For eksempel er det sådan, at når sommeren går på hæld, begynder nogle af årets bedste måneder. Efteråret, hvor musikbranchen knopskyder i alle retninger med nye, spændende
