Julebrevkassen #2: Spørg Gustave Flaubert

Kære brevkasse

Julen er jo en dejlig, varm tid, men i mit tilfælde er jeg bange for, den skal blive lidt for varm. Jeg er lykkeligt gift, i hvert fald så lykkeligt, som jeg tænker, man kan blive, og jeg har to børn i teenagealderen. Det går godt derhjemme, vi er gode til at tale om tingene, og kun sjældent drømmer jeg om alt det, jeg kunne have haft, hvis jeg ikke havde levet netop dette liv. Men længe har jeg haft et godt øje til en mandlig kollega. Vi spiser altid frokost sammen, vi begyndte at løbe ture sammen henover sommeren, og nogle gange sender vi også hinanden sms’er efter arbejde – sms’er der efterhånden er blevet mere og mere intime med personlige spørgsmål og blinkende emojier. Og nu hvor julefrokostsæsonen står for døren, ved jeg godt, hvilken retning, det hele kunne gå. Det virker faktisk næsten uundgåeligt, at jeg ender i min kollegas arme under misteltenen.

Skal jeg bare kaste mig ud i en lille affære på kontoret, eller skal jeg modstå fristelsen og risikere at bruge resten af mine dage på at overveje, hvad der kunne have været?

De bedste hilsner

Den fortvivlede nissepige

Det lader sig ikke gøre med min samvittighed i beh