Janusansigtet alle taler om uden at ville det

»Mærkeligt,« mumler bibliotekaren foran den hvide metalhylde med påskriften L246 AND.

Hun lader blikket glide over rækken af bøger, hvor der burde stå i hvert fald en håndfuld digtsamlinger af forfatteren Sascha Anderson imellem, men uden held. Biblioteket ligner ude fra mest af alt en kold, grå boligblok, lige bortset fra ordet Gedenkbibliothek, der står bøjet i lysstofrør øverst på bygningen, men indenfor er det varmt, pulserende og ganske velbesøgt, ja, faktisk overraskende fyldt på en hverdagsaften. Her findes en af Berlins største bogsamlinger, men tilbage ved skærmen må bibliotekaren dog konstatere, at samtlige af Andersons værker ikke er blandt dem. De er sendt i kælderen.

»Pladsmangel,« forklarer hun.

Udbud og efterspørgsel tænker jeg, og sætter mig i en af de store sækkestole, pædagogisk placeret i børneafdelingen, for at vente på kælderpersonalets eftersøgning. 30 minutter senere kan nogle af bøgerne findes i et stort, bokslignende rum specielt reserveret til specialbestillinger, resten vil tage natten over. Digterens bøger er i noget, bibliotekaren kalder ydredepotet.  

DDR-spionen, der stjal rampelyset