Hvad betyder Heinrich-prisen ?

Hvad betyder Heinrich Prisen for dig ? Spørgsmålet faldt prompte og alt for hurtigt efter min ankomst til uddelingen af årets Heinrich-pris 2010. I forrige uge. I den grå hal på Christiania. Ved baren.
Det blev stillet af en meget insisterende lille journalist iført den obligatoriske Harry Potter- samtidsbrille, og han havde sågar følgeskab af et rullende kamera med et meget stærkt spotlight. Jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle svare (og er oven i hatten heller ikke glad for kameraer). Ikke andet at gøre end at tage flugten.
Men hvorfor var spørgsmålet svært at svare på? - for lige i første omgang at få factsene ordentligt på bordet, så er Heinrich-prisen en pris, der doneres hvert år (for første gang sidste år) til en række enestående mennesker, der på deres helt egen måde manifesterer sig, går mod strømmen, tør forfølge drømmen eller kæmper for en sag. Årets prisvindere tæller fra traficking-bekæmperne Hope Now til P1. Fra kunstneren Goodiepal til Thorkild Sonne, stifter af IT-virksomheden specialisterne, der kun ansætter autister og folk med asperger-syndrom. Fra anarki-astronauterne Copenhagen Suborbitals til kemikalie-b