Sex med Foucault
Det er en underdrivelse at sige, at jeg har været meget glad for Foucault.
Lige siden jeg på andet semester læste ham for første gang – nu knap tyve år siden – og siden skrev opgave sammen med min ven Anders om kategoriernes status hos Kant og Foucault, har Foucault stået for mig, som den ypperste kritiske tænker.
Ikke fordi jeg altid er særligt enig med Foucault. Men der i hans tekster – både de skrevne og forelæsningerne og de mange interviews – en vilje til altid at tænke om. At sætte spørgsmålstegn ved dét, vi allerede ved. At se bag om givne sandheder. At give ordene – og dermed verden – en ny mening.
Foucault var selv klar over dette. Mange af hans refleksioner over sin egen praksis – også i Om sex – handler netop om at udvikle sig, at forandre sit syn, at afprøve nye perspektiver og ikke nødvendigvis mene og gøre det samme i morgen, som man gjorde i går. I sine værker om politik og magt handler det om at undgå en fast teori om staten, således som ”man bør undgå et tungt måltid.”
Med denne diætetiske overvejelse forsøger Foucault at komme med en ny opskrift på, hvordan vi skal forstå sex og seksualitet.
Magt er relationel, siger Fou
