Radikal gennemsigtighed
Elizabeth Holmes pisker roligt æg til morgenmaden midt i et interview. Hende og kæresten Billy Evans har givet et dokumentarfilmhold fuld adgang til deres ”privatliv” i en lejet strandvilla. ”Radikal gennemsigtighed”, kalder Evans det. Vi er ca. 30 dage fra, at Holmes skal afsone sin fængselsdom for milliardsvindleri gennem MedTech-virksomheden Theranos.
Ud af det blå tager Evans skålen fra Holmes og begynder at piske aggressivt. Scenen skifter pludselig karakter – vores alles yndlingsautisttrickster, den canadiske instruktør/serieskaber/komiker Nathan Fielder, kan selvfølgelig ikke lade dette øjeblik passere. Hvorfor tog han skålen? Hvad var galt med hendes pisketeknik? En på overfladen banal hverdagshandling mellem et par, der har boet sammen længe, og som er under en stor mængde stress, bliver altoverskyggende - langt vigtigere end interviewets egentlige indhold. Vi er dels vidne til det bankende hjerte i Fielders univers, der både er kilde til satirisk kritik og empati: den evige besættelse af- og forundring over sociale normer og miskommunikation. Men vi er også vidne til et lille magtspil om framing i flere lag:
Ved Holmes, at Evans vil ov
