Brad Pitt i vildmarken
Verden over, i årenes løb, må millioner af mennesker have siddet i sofaer og set de forskellige nationaludgaver af TV-konceptet Alene i vildmarken med millioner af hunde hvilende i skødet. Her kan man tale om et ultimativt billede på domesticering. Som man ganske rigtigt kunne læse her i Atlas Magasin forleden, er hunde jo ulve. Eller de er vores egne små muterede urlængsler efter ulve, der har fulgt og formet os i årtusinder, nu selv overgået fra trusler i mørket til tryghedsskabende kroppe inde i hjemmet.
Ligesom Alene i vildmarkens billeder af vild natur - og nutidsmennesker, der bygger sheltere i den - nydt på afstand gennem skærmen, kan hunde både ses som fortrængning af vild natur og påmindelse om, at vild natur stadig findes et sted derude. Et sært beroligende paradoks.
Tilføj en 62-årig Brad Pitt, der som en af de sidste reelle Hollywood-stjerner kan gøre, hvad der passer ham – og besynderligt nok har besluttet, ligesom sin kollega Tom Cruise, at genopfinde sig selv som stuntmand her kvart i folkepensionistalder – og så har man grundelementerne til
