Gammeltestamentlig vrede

Det gamle testamente er helt klart mit yndlingstestamente. Der er noget fascinerende ved, at der ikke bliver fedtet så meget rundt i skyld og tvivl og metafysik, som vores moderne, lutheranske kristendom ellers kan have for vane; Gud griber hele tiden og med største selvfølgelighed ind i verden, skaber vilde naturfænomener og magi og mirakler, og han har noget af et temperament. Gud bliver hidsig, somme tider på sine egne tjenere, men selvfølgelig også, og især, på fjenden, egypterne. Deraf, formodentlig, udtrykket 'gammeltestamentlig vrede', som bruges om en særlig kras type vrede med voldsomme konsekvenser. Altså konsekvenser som for eksempel de klamme og overvældende, plagsomme sygdomme og insektsværme og haglstorme, som Gud lader vælte ned over Egypten. Fortællingen om Moses og jødernes udvandring fra Egypten er bare en god historie. Moses, der er født hebraisk, vokser op ved det egyptiske hof, flygter ud i ørkenen, hvor han stifter familie og hvor Gud åbenbarer sig for ham i form af en brændende busk. Og så går det for alvor løs med pest og plager over Egypten, folkevandringer og dramaer i stor skala.

Fordi det er så fyldt med action og spændende historier,