Er Homeland Obamas skødehund?

Jeg havde ærligt talt ikke rigtigt tænkt på Showtimes Emmy-sluger Homeland som et særligt politisk værk før en ven linkede til en artikel fra det amerikanske magasin n+1, der argumenterer for, at serien har en klar politisk agenda. Serien, der bliver sendt på DR herhjemme og netop har afsluttet sin anden sæson, skildrer Nicholas Brodys hjemkomst fra krigen i Irak efter at have været taget til fange af Al Qaeda. CIA-agent Carrie Mathison, der kæmper med en affektiv bipolar lidelse, fatter mistanke til at Brody er vendt mod USA, og seriens centrale omdrejningspunkt er relationen mellem de to.

Hvorfor jeg ikke havde tænkt på serien politisk, ved jeg ikke, jeg havde bare fulgt udviklingen med skiftevis næsegrus beundring over konstruktionen af intensitet omkring relationen mellem Carrie og Brody og hysterisk irritation over alt, der har med Brodys familie at gøre. Det kedelige ved at forholde sig til direkte politisk indhold i kulturprodukter er nok bare, at samtalen oftest, som med Borgen herhjemme, kommer til at handle mest om, hvorvidt det fremstillede er realistisk eller ej og sjældent om ideologie