En by befolket af turister er ikke en by
En by befolket af turister er en forlystelsespark. Et kulturelt all-inclusive ophold. Et sjælløst nationalt center i en orkans øje. En by befolket af turister er en transaktion; en bekostelig forestilling om at se, sige og gøre the real thing. En by befolket af turister er hovedstaden i Cola.
Når man påstår, at en by befolket af turister ikke er en by, lyder det som en truisme, men er det ikke helt. Påstandens kerneproblematik er dog lige så genkendelig som klakklakklak-lyden af kufferter på brosten, synet af indkøbsposer over armen, eftermiddagsdrinks og billige stråhatte under solen: Vi vil gerne være, men ikke mindes om, at vi er turister.
I foråret 2026 rejste jeg med tog ned gennem Østeuropa med stop i Budapest, Bukarest og Sofia for at ende i Istanbul. En rejse på godt tre uger på hotel i byer, historier og sprog jeg ikke på forhånd havde et nært forhold til. Vi var ikke alene og det var vi i varierende grad, hvorfor rollen som turist (noget min manglende viden og mine manglende sprogkundskaber gang på gang slog fast) blev tiltagende tydeligere og derfor ansporede påstand såvel som følgende tanker.
Som alle væsentlige ting her i livet er også
