Digitaliseringens litterære ansigt
For de uindviede smager ordet biblioteksafgift hverken af gyldne laurbær eller stort forfatterskab. Det lyder måske snarere som en kommunal budgetpost eller et beskatningstiltag for særligt flittige lånere. Ikke desto mindre er biblioteksafgiften en grundlæggende forudsætning for fremkomsten af ny dansk litteratur, med dens kompenserende funktion for forfattere, der fratages indtjening, når folkebibliotekerne låner deres bøger gratis ud.
Den højt besungne kompensationspulje på i alt 174,6 millioner kroner, der blev fordelt blandt 8.528 forfattere torsdag den 30. april, har i tre og et halvt år været underlagt en politisk lup med henblik på digitale justeringer. Det kulminerede den 16. april, da Udvalget om Biblioteksafgift for Bøger og Musik foreslog kulturministeren, at elektroniske bøger i fremtiden også bør omfattes af ordningen.
Anbefalingen er en milepæl for en digitale udvikling, som det litterære landskab i Danmark gennemgår i disse år, og en indikation på at e-bøger er kommet for at blive.
E-bøgernes udbredelse
I den engelsktalende verden har den internetbaserede virksomhed Amazon.com været en afgørende faktor for e-b
