Danser du spontant?

I et interview spørger en midaldrende journalist skuespilleren Timothée Chalamet: »Do you like to dance, when do you dance, and do you dance spontaneously?«

Chalamet svarer, at hans bedstemor og søster er balletdansere, at de altid har danset meget i familien.

»But do you dance spontaneously?« gentager journalisten.

Chalamet svarer, at han længes tilbage til en tid, som han aldrig selv har levet i; en tid før smartphones med kameraer gjorde folk selvbevidste. En mere spontan og enkel tid. Det er den umiddelbarhed, han forsøger at vise publikum i filmen Little Women, som foregår i 1860’erne, og som interviewet handler om.

»vi sad på bussen sammen, jeg i en blå trøje, du i en grøn jeg hoppede fra bryggen, sov i mors sommerhus bølgerne slår mod stenene, augustsolen gennem skyerne jeg vil bare at du skal være nøgen, at du skal være glad«

Sådan en vidunderlig, ung passage skriver Jonathan Lengali i debutdigtsamlingen Jonathan og Sailor J. Jeg læser den og længes efter klare farver, køligt vand, at cykle hurtigt, være stærk med stærke hænder, uden rynker, nyforelsket. Det digt får mig til at længes eft