Noget småt og underordnet

I en storby, som måske er Berlin, ligger Institut Benjamenta i et undseeligt baghus. En kostskole for drenge, hvor der undervises i lydighed og tjenstvillighed. »Man lærer meget lidt her«, konstaterer en af eleverne i første sætning af de dagbogoptegnelser, der udgør schweiziske Robert Walsers (1878-1956) Jakob von Gunten fra 1909. Bogen skildrer livet på skolen på en måde, så de beskedne rammer og den komisk nødtørftige uddannelse vokser i læserens bevidsthed og antager næsten groteske dimensioner. 
 
Titelfiguren kommer ellers fra en velhavende familie. Faren ejer heste og biler, moren har egen loge i teatret. Broren er en kendt kunstner, der lever et behageligt liv mellem bourgeois og boheme. Men Jakob er stukket af hjemmefra for at undslippe familiens forventninger og ambitioner og i stedet gå i lære som tjener og »blive noget meget småt og underordnet senere i livet.« 
 
Men på Institut Benjamenta er drengene ikke så meget elever som de er disciple af en diffus og uklar lære. »Det vi elever gør, gør vi fordi vi skal, men hvorfor vi skal, det er der ingen af os der rigtig ved«, note