Kvinde på ny

Forbitrelse og modvilje bliver erstattet af forståelse og overbærende kærlighed i Édouard Louis’ nye, korte roman En kvindes forvandling, der tilføjer endnu et kapitel til vidnesbyrdfortællingen om Louis’ fattige franske familie. I den forrige roman Hvem slog min far ihjel blev faderens voldelige og grove karakter udfoldet som en lidelseshistorie. Nu er det så moderens historie, fortællingen om en fattig kvinde, der har levet et liv i elendighed præget af vold og ydmygelse, der udfoldes. Bogens omslag er dækket af et sort-hvidt fotografi af moderen som ung, fri og drømmende, før fattigdommen, volden og ydmygelserne havde sat sine spor i ansigtet.  

Moderen har med fem børn, en voldelig, uarbejdsdygtig mand, huslige pligter og et job som hjemmeplejer, ikke levet det liv som kvinde, hun har drømt om. Det skal dog vise sig at gå hende anderledes end faderen, for bogen udarter sig til en fortælling om en kvindes frigørelse, om bevarede drømme og håb på trods. I romanens sidste del er moderen flyttet til Paris. Hun er brudt fri og stå