Hvis du gerne vil sige, noget er poesi eller ikke, kræver det altså lidt mere kød på argumentets ben

Kære Jeppe

Jeg kan se, du godt kan lide Klaus Høecks digte. Fedt. Det kan jeg også godt. Så dejligt at få mulighed for at diskutere ham og poesien – som af en eller anden grund så tit står i bestemt ental, særligt når den er i forfald eller skal forsvares.

Klaus Høeck er jo berømt for sine ekstremt stramt styrede matematiske modeller i sine digte, som jo på en måde er allervildest fordi man slet ikke kan se dem. De var nødvendige tøjler for hans poetiske hest, om man så må sige. At blive holdt tilbage, så han indenfor af sig selv givne rammer kunne slippe den fri. Selv har han talt om, at de kybernetiske metoder opstod, fordi det gik op for ham, at der allerede var et system, der styrede hans poesi, nemlig hans smag, hans forkærlighed for bestemte ord og syntakser og stemninger. Ved at stoppe sin smag ind i et stramt system, ved at lade formen yde en form for modstand, vil det være min påstand, at der opstod en vild poesi, som er både løssluppen og vildt springende og stramt styret.

Og så er han jo også en politisk digter. Han hyldede dem, som af nogen kaldes frihedskæmpere og andre terrorister. Rote Armee Fraktion og Ulrikke Marie Meynhoff i digtsamlingen af s