Hans øjenbryn er tiltagende buskede

Indprente. Kokkerere. Residere. Forstumme, fortrække, fremture. Fundere. Geråde. Forcere.  

Nej, dette er ikke en parlør til dannet mormordansk. Det er et forsøg på at indkredse det særligt hesselholdtske sprog. Endsige, endskønt. 

At læse en Hesselholdt-roman er at få rusket op i sit ordforråd. Alle personerne er bevidste om de vendinger, de bruger, og kan huske, hvor de har lært dem. Gustava – den ene hovedperson i den nye roman, Gennem et filter af rødt – beglor begærligt sin brors hushjælp og tænker, at han har »hår min mor ville have kaldt ’en kraftig manke’«. Holder vi os til beskrivelser af mandlig hårvækst, betragter hun kort efter sin aldrende far, der lægger puslespil, og konstaterer: »Hans øjenbryn er tiltagende buskede, de fejer hen over brikkerne når øjnene afsøger dem«. 

Få har så stort et sprogligt register som Christina Hesselholdt – hun kan nå det høje z –