Velkommen i de riges klub

Bare titlen på Kristina Nya Glaffays nye roman gør jo en møgnysgerrig; Østamagers overjeg, hvad er mon det for en størrelse? Det viser sig at være et sted, nærmere bestemt et velhaverkvarter på Amager tæt på stranden, hvor romanens jeg-fortæller, Charlotte, bor med kæreste og børn. 

Charlotte er mildest talt ved at gå op i limningen. Hun ser egentlig mest sig selv som en fattig kunstnertype, der hører til i en etværelses, men hendes kæreste tjener boksen, så nu skal Charlotte til at forholde sig til en husejers evige problemer; der skal males, repareres og slås græs, og Charlotte er ved at brække sig over det. Hun er også ved at blive dårlig over deres økonomiske velstand og materialistiske overflod; hvorfor er det nødvendigt for dem at have to elpiskere og to græsslåmaskiner? Nå ja, fordi de også har en kolonihave endnu tættere på stranden. Charlotte går til lægen, som beder hende nævne tre ting, som hun finder glæde ved at foretage sig. Det er overordentligt svært for hende, i stedet laver hun i hovedet en liste over ting, der ikke bringer hende glæde: »udsigten over vandet og kvarteret i det hele taget (…) at indhente tilbud på nyt tag (…) at vælge far