Ud af de fasttømrede kasser

I disse år myldrer det frem med litterære stemmer, hvis identitet hverken lader sig forklare af sociodemografiske parametre eller økonomiske modeller. Stemmer, der sprænger kategorierne og tvinger os læsere til at se på dem med nye øjne. Tænk for eksempel på Leonora Christina Skov, der vendte en opvækst i et hjem præget af snærende normer til et frigørelses-femme-fatale-liv med rød læbestift og burleske kjoler, eller Yahya Hassan, der bevægede sig fra vold og kriminalitet i et udsat boligområde til inderkredsen af de københavnske saloner. Der er naturligvis også historier, som ikke er præget af opadgående mobilitet. Den indisk-amerikanske læge Paul Kalanithi, for eksempel, der i bogen Før jeg forsvinder beskriver en identitetsrejse fra fremadstormende forsker og læge til terminal cancerpatient eller Maria Gerhardt, der som ung var DJ og nattens dronning, for som kun 37-årig at blive syg og ligesom Kalanithi være tvunget til at leve et helt andet liv. 

Identitet er kort sagt svært at fastholde som analytisk og teoretisk