Se mod Østrig

Tysksproget litteratur finder sjældent vej til de danske kulturspalter. Hvis den gør, er det som regel fordi, en given roman er blevet oversat til dansk, eller fordi en stædig anmelder har kæmpet sig fordi de redaktionelle gatekeepers. Der satses på de sikre valg, dansk og engelsk – sidstnævnte ofte i oversættelse. Endnu mere sjældent er det, at litteratur fra Østrig bliver omtalt.

Men hvad sker der egentlig, da unten? Hvad bliver der skrevet? Og er det overhovedet noget, der er værd at introducere for et dansk publikum? Ja, Østrig sprudler af litterær opfinderlyst, gode historier og sprogligt gåpåmod. Særligt tre romaner fra det forgangne år er værd at læse. Vil man holde sig opdateret på det østrigske litteraturlandskab, er de et oplagt sted at starte. Og skulle de komme i en dansk oversættelse, er man på forkant. Det drejer sig om Teresa Präauers Oh Schimmi, Christoph Ransmayrs Cox oder Der Lauf der Zeit og Friederike Gösweiners Traurige Freiheit.

Den nye pige
Selvom Teresa Präauer (f. 1979) har tre romaner bag sig, er hun stadig den nye pige i klassen og rubriceres ind under den lidt løse betegnelse ’ny øs