Mellem børs og katedral

I 1950 drømte den unge forfatter Tage Skou-Hansen om en anden litteratur. I essayet Forsvar for Prosaen rettede han kritik mod den poesi, som havde hegemoniseret og defineret det litterære miljø i Danmark efter Anden Verdenskrig. Da de ydre strukturer brød sammen, ledte poeterne efter mening i det eksistentielle og det nære, det intime; det abstrakte og poesien.

»Lyrikeren behøver ikke at have noget positivt forhold til sine medmennesker, når blot han har et inderligt forhold til sig selv,« skrev den unge, harmdirrende Skou-Hansen.

»Dét vi behøver, samtidig med at vi begynder, er modet til at anerkende ikke blot sjælen, men også det ydre. Mod til at akceptere den bogstavelige moderne virkelighed, ikke som en anfægtelse der skal overvindes eller som en anledning til at vende sig indad, men som det absolutte element, vi er sat ind i og skal leve i. Martin A. Hansen er størst dér, hvor han giver afkald på sine reserver af almuesind og historisk indsigt og forudsætningsløst begynder midt i det moderne liv.«

Denne forudsætningsløshed er et nøglebegreb i essayets poetik. Det indikerer, at litteraturen må skrives med afsæt i en bred genkendelig virkelighed. En