Hvad skal vi lave i morgen? Bare hænge...

Lissi og Kis. Kis og Lissi. De to hovedpersoner i Anna Sofie Mørch Bendixens mainstreamdebut er bedste venner – for evigt. Sammen bruger de sommerferien til at drive rundt, se film, tage på stranden, filosofere over den perfekte take away-bestilling – og på at ryge lidt bong, kysse en dreng, blive uvenner. Og blive venner igen.

Bag bogens sølvglitrende og flamboyante omslag, der gengiver læseren i forvredet spejling, er Lissi & Kis anderledes nede på jorden. Tegningerne, trykt på farvet papir – lysegult, lysegrønt, lyserødt, orange, gråt – der skifter med kapitler, ligner ved første øjekast noget en skoleelev har sendt gennem kopimaskinen et par gange. Også den gnidrede og let falmede streg, de håndtegnede og ikke helt firkantede ruder og de mange overstregninger og rettelser leder tankerne hen på kladdehæftekrusseduller. Det er grimt, tit rigtig grimt. Men det fungerer. I de tilsyneladende ubehjælpsomme tegninger gemmer der sig subtile og ofte komiske detaljer (måden Lissi lukker øjnene på, måden Kis gestikulerer og især måden de to går på) som både indfanger pigernes teenagesarkasme og deres næsten naive tro på sig selv og hinaden.

Lissi & Kis