Hjælp! Er der ikke nogen, der kan ringe efter Lektor Blomme?

»Forfatteren til denne roman er gymnasielærer og arbejdede i 00’erne på en københavnsk folkeskole,« står der på bogens ene flap, og jeg ved sgu ikke, hvor meget af det her, der er satire, og hvor meget der er virkelighed. Jeg håber virkelig, at der er nogen, der har fundet på det her, at det bare er ren opdigtning, men på bogens sidste side kan man læse, at handlingen er opdigtet, men at »enhver lighed med virkeligheden er tilsigtet og ingenlunde tilfældig.« Uha. 

Det hele begynder med et mord. Et giftmord endda. Nogen har nemlig puttet rottegift i Victor fra 8.b.’s æske Tic Tac. De Tic Tac han evigt og altid dimser rundt med og hælder ned i kraniet i tide og utide. Det er altså lidt en omvendt udgave af Det forsømte forår, vi har med at gøre, her er det ikke læreren, der er ond og lækkersulten, men eleven. Og Victor er vitterligt ond. Sådan fremstår det i hvert fald. 

Det kan da ikke passe, at virkeligheden er sådan ude i de danske folkeskoleklasser, kan det? 

Efter hans død spoles tiden et år tilbage, så vi kan få fortællingen om, hvorfor Victor skulle dø, og hvorfor det lader til, at ingen rigtig er kede af, at han