Et sted mellem videnskab og kosmisk mystik
Er man bekendt med Amalie Smiths forfatterskab og generelle kunstneriske virke, er Terra Cotta ikke som sådan et nybrud. Både temaer, idéer, æstetik og skrivestil har man mødt før. Det handler endnu engang om ontologiske spørgsmål om mennesket, verden, videnskab og evolution.
Bogen er en form for hybrid, der er sammensat af billeder og flere forskellige tekster, som alle har noget til fælles, men samtidig peger i forskellige retninger – både indholdsmæssigt og genremæssigt.
Der findes tre spor med dagbogsnoter fra henholdsvis Smiths hverdag i København, en rejse til Bornholm og en rejse til Cypern. Der findes forskellige beskrivende tekster om teknologiske og videnskabelige processer og fænomener, som tidligere har været brugt (om end i andre udgaver) i andre kreative sammenhænge.
Der findes tre samtaler, hvor Smith har talt med henholdsvis en geobiolog, en kunsthistoriker og en rumforsker. Og så findes der en sang om livets opståen, som giver mindelser om de episke vers, som Charles Darwins bedstefar, Erasmus Darwin, skrev i slutningen af det 18. århundrede, før evolutionsteorien var alment kendt.
Det mest dominerende tema i bogen, som også fore
