Er skrivning en modsætning til døden?
Jeg har netop læst Wolfgang Herrndorfs blog-dagbog Arbeit und Struktur færdig, og for at få luft til hovedet springer jeg på min cykel og kører i retning af forfatterens uofficielle gravsted. I Arbeit und Struktur kan man læse om, hvordan Herrndorf i 2010 blev diagnosticeret med kræft og derefter sank endnu dybere ned i den depression, som han allerede havde flirtet med i årevis. Egentlig havde Herrndorf kun påtænkt blog-dagbogen til sine venner, men de mente, at den var af så høj litterær kvalitet, at den burde udgives som bog, så alle kunne læse med. Det er jeg taknemmelig for, at de fik overtalt ham til at gøre.
Herrndorf døde den 26. august 2013. Men ikke af kræft. Af selvmord. Og i Arbeit und Struktur kan læseren følge selvmordets forberedelser. Det kan måske lyde lige lovligt makabert, og det er det på sin vis også, men samtidig giver bogen anledning til en grundig overvejelse af, hvorfor vi lever, og hvorfor nogen vælger at bruge deres liv på at skrive.
Herrndorfs uofficielle gravplads findes på bredden af en kanal, der flyder gennem Berliner-bydelen Wedding, på det sted, hvor forfatteren en augustdag for 13 år siden valgte at skyde sig se
