Diakonens dilemma
Popkulturen bugner ligefrem af guddommelig indgriben i værker af så forskelligartede forfattere som Jonas Eika, Hella Joof, Signe Gjessing og senest Amalie Langballe, og det er påviseligt ikke længere pinligt at bekende sin tro, snarere tværtimod. Med Sjælesorg skriver norske Dag Johan Haugeruds sig ind i samme tendens, idet hovedpersonen, den midaldrende Thomas, arbejder som diakon. Han er imidlertid ikke troende, hvilket ganske vist stadig er det mest almindelige, men ikke desto mindre regnes som en forudsætning, hvis man arbejder indenfor det kirkelige område. Thomas er af den overbevisning, at »kristendommen kan bruges til noget andet end tro«, og at den har en værdi i sig selv.
Thomas har i mere end én forstand følelsen af at stå udenfor fællesskabet som både ateist og (homoseksuel) single. I begyndelsen af romanen sættes han via en ven op med Lars (»et ikke-Grindr-møde«, som han meget sigende understreger). Men er det ”bare” en uforpligtende kaffeaftale eller en date? Den uklarhed, som præger det ikke klart definerede møde, men utvivlsomt rummer romantiske undertoner, kender – befriende nok – ingen alder. Efter to halvhjertede og lettere
