De tre ronkedorer
»Danmark er et yndigt lille Land. Men møgbeskidt.« Det lyder som et miljøaktivistisk slogan fra vores tid, men det står i et brev fra Peter Nansen til Georg Brandes fra 1916 og handler ikke om miljøet, men om ånden i det danske land. Nansen var først en succesfuld journalist ved Politiken i avisens første årti, siden forfatter og forlægger på Gyldendal gennem 20 år. Han var ved at være gammel, syg og træt, var tidligere på året blevet fyret fra Gyldendal og havde blot to år tilbage at leve i.
Men før man bliver gammel og træt, er man som regel ung og frisk. At Danmark er et yndigt, men møgbeskidt lille land, havde Brandes dog også erfaret. Der er »ikke mange Steder et plattere aandeligt Liv«, lyder det allerede i indledningen til Hovedstrømninger. Efter han havde indvarslet Det moderne gennembrud med sine forelæsninger på Københavns Universitet i 1871, var det forventet, at han året efter ville overtage et professorat sammesteds, men blev vejet og fundet for radikal og for jødisk.
Især Edvard Brandes og Nansen kunne være nogle grove sataner og sladdertanter og holder sig aldrig for gode til bedrevidenhed og perfid brok over deres kollegaer.
