»Jeg kan oprigtigt ikke komme i tanke om en eneste ting, jeg ikke vil dele.«

»Talent, purpose og knowhow,« siger influencer Astrid Olsen til mig fra sin brune sofa – en sofa, som mindst 146.000 mennesker kender fra hendes Instagramprofil, hvor hun hver dag uploader indhold til sine følgere. »Det var vist de tre ting, jeg skulle kunne svare på, da jeg skulle skifte agentur sidst. Altså, hvad er mit talent, mit purpose og mit knowhow?«

»Og jeg var bare sådan der... sygt. Jeg er jo bare mig?« 

Hun tager en dyb indånding og kigger alvorligt på mig.

»Jeg er jo bare fucking god til at være mig.« 

Bølgerne gik højt, da Astrid Olsen deltog i Debatten på DR2 før sommeren. Emnet var skærmtid, og influenceren gik mod strømmen og argumenterede for, at vi som samfund er nødt til at se i øjnene, at skærmene – og børns liv online – er kommet for at blive. »Vi skal ikke tilbage til at sidde og analysere digte,« fik hun sagt, og er siden blevet citeret hundredvis af gange. Fat det, omfavn det, børnenes liv foregår online, det gør deres kommende arbejdsliv nok også, og det kommer ikke til at ændre sig. Derfor må vi også tage de mennesker alvorligt, der dikterer indholdet på de sociale platforme. Indholdsskaberne. Influencerne. For nylig kunne Weeke