Print artikel

Penge er bare en veninde, du ikke har mødt endnu

Illustration: Nina Dissing
Feature
08.06.18
På de sociale medier fortæller indflydelsesrige kvinder deres medsøstre, at de kan få succes, hvis bare de ændrer tankesæt. Det er en økonomi, der kan siges mange kritiske ting om, men måske hjælper de nye selvhjælpsguruer rent faktisk nogle kvinder med at bryde ud af voldelige parforhold, hoppe i bikini uden skam eller sige deres kedelige job op.

»Start med at sætte dig rigtig godt til rette og find et sted hvor du de næste 10-15 minutter kan sidde uforstyrret«, lyder Instagrammer og ’hjertebusiness’-mentor Avalon Khans rolige stemme fra min Macbooks højtalere. »Jeg vil invitere dig til at lægge din hånd på dit hjerte og mærke hvad dit forhold til penge er lige nu. Måske har du nogle gamle historier omkring penge, som ikke længere gavner dig. Måske har nogen fra din familie været fattige, ikke haft så mange penge, måske har du selv ikke haft så mange penge.«

Jeg har investeret i Avalon Khans ’Penge Flow Meditation’ til 350 kroner inklusiv moms, men ikke med min gode vilje. Jeg har læst mig til, at meditionen kan »hjælpe dig til at give slip på de gamle historier du har om penge, som ikke længere støtter dig, eller den udgave du ønsker at være«, og jeg er nødt til at finde ud af, hvad det skal betyde. For penge og succes er vel ikke noget, man kan få fingrene i ved at tænke de rette tanker? Men Avalon Khan mediterer videre: »Foran dig er der et bål. Et stort, flammende, rødt bål. Bålet kommer op fra jordens indre og er klar til at brænde alle de gamle overbevisninger. Så bare kast alle historierne ind på bålet. Alle de historier om, at kun rige har penge, historien om at hvis man er rig, er man egoistisk. Om at penge ikke hænger på træerne. Alle de historier, som ikke gavner dig og din pengeoverbevisning. Ind på bålet med dem.«

Avalon Khan, som i skrivende stund har knap 7.000 følgere på Instagram, er en af utallige danske influencers. Influencers i Danmark har tilsammen i hundredetusindvis af følgere på sociale medier som Instagram, Snapchat, Youtube og Facebook og producerer indhold på deres platforme om næsten hvad som helst fra madopskrifter til mode. Avalon Khan tilhører en slags lille undergenre af influencers, hun selv kalder ’hjertekvinderne’. Disse kvinder prædiker feminisme, body positivity og selvkærlighed, og de sælger foredrag, meditationer, krystaller, drømmefangere, kogebøger, smykker eller danseevents. Eller de indgår betalte partnerskaber med firmaer, der sælger økologisk mad, babytøj, smykker, genbrugsvenligt bivokspapir til madkassen eller farverige tæpper importeret fra Indien og får dermed enten produkter eller penge mod at gøre reklame over for deres følgere. I hjertekvindernes Instagram-universer, som enhver med en internetforbindelse kan finde frem, findes der et hav af billeder og affirmationer, som for rigtig mange mennesker bruges som et reelt alternativ til de billeder, mainstream-medierne kan tilbyde.

Her kan man for eksempel se på kvinder, der lige har født, og som en opfordring til andre kvinder om at gøre det samme danser rundt i underbukser og amme-bh, mens de smiler og griner. Eller man kan møde kvinder, der slår to forskellige billeder op af sig selv, ét hvor de har fuld makeup på, og ét hvor de har vasket den af, så deres følgere kan blive mindet om, at det, man ser på sociale medier, aldrig er den fulde sandhed. Avalon Khan, der kalder sig selv for en ’hjertekvinde’, kalder ofte sin egen lejlighed for ’mermaid mansion’ og sine hjertekvinde-kolleger for ’partners in shine’. Der bruges motiverende citater og smukke billeder med god lyssætning, så det virkelig er lækkert at kigge på, og ofte er der også plads til masser af selvironi og uhøjtidelig trækken på skuldrende. Hjertekvindernes mange tusind følgere og billeder på deres Instagram-profiler af hundredvis af kvinder, der møder op til deres foredrag, taler et tydeligt sprog. Denne slags manifestationer om at stå ved sine impulser, acceptere sin egen krop, også når den overhovedet ikke passer til samfundets skønhedsidealer og at turde at bryde ud af jobs, kærlighedsforhold eller giftige venskaber, er virkelig populære og skaber reel betydning for rigtig mange mennesker.

I princippet kan man sige, at jeg gør lidt det samme, som jeg gjorde med 14 børn – nu gør jeg det bare med 25.000 mennesker

Instagrammer og foredragsholder Emilie Knudsen (@femmeemilie), som har lidt over 25.000 følgere på Instagram skriver for eksempel under en video, hvor hun danser i undertøj i sin dagligstue: »alt der ligger herinde på min insta, er 1000% i alignment med mig <3 der er udbrud, sårbarhed, vildskab, moderskab – hele paletten <3 #DansDetUd«. Det handler om at omfavne sin sårbarhed, sin store omsorg for andre mennesker og sit skjulte potentiale, ikke på trods af, at man er en kvinde, men fordi man er en kvinde. For som Avalon Khan forklarer, da ATLAS møder hende over en nedkølet kokosvand i et velduftende yogastudie i Københavns Nordvestkvarter: »Kvinder har et helt andet nervesystem end mænd i forhold til, at der er mange kvinder, der er sindssygt stressede, der ikke har det godt i deres krop, der har alt for travlt, der råber af deres børn og deres mand, fordi de ikke får tid til at hvile. De får ikke tid til de ting, der ligger i den kvindelige natur. Så for mig at hjælpe kvinder med hvordan de kan tjene deres egne penge, med noget som nærer dem, det er min mission med at hjælpe kvinder med at lave business«.

Den Instagramske Drøm

Hos hjertedamerne, denne underkategori af levebrøds-Instagrammere, findes der et tætspundet og til tider uigennemskueligt netværk af fortællinger af en særlig form for spiritualitet og samtidig en kontinuerlig udveksling af kolde kontanter, der binder det hele sammen. Her findes der ikke bare en særlig fortælling om penge, og hvordan man får fat i dem. Der findes en bevidsthed om fortællingers magt og en tro på, at den rette fortælling kan ændre verden helt grundlæggende. Avalon Khan er uddannet og har tidligere arbejdet som pædagog, men »sprang ud« som selvstændig for et par år siden. Nu spreder hun sine budskaber gennem sin Instagramprofil, men virker også som coach for kvindelige iværksættere. I 2018 har hun for eksempel lanceret sin Love Leader-uddannelse, der har til formål at »støtte de kvinder, som har en vision om at kunne gøre verden til et mere kærligt sted«, som hun selv forklarer: »Der er brug for, at kvinder også kommer ind i businessbranchen«. Det koster 28.800 kroner eksklusiv moms og tager et halvt år at gennemføre Avalon Khans Love Leader-uddannelse.

Emilie Knudsen, eller Femme Emilie, som hun kalder sig på Instagram, er også uddannet pædagog, men trivedes heller ikke med jobbet. ATLAS møder hende i hendes dagligstue i Helsingør, hvor hun lægger ud med at tale om netop det at »bryde ud« af et arbejde, der ikke gav mening for hende: »Jeg var blevet pædagog, fordi jeg godt kan lide at arbejde med mennesker. Så for mig er der en tilladelse i at ville andre mennesker det godt og tjene penge på det. Så i princippet kan man sige, at jeg gør lidt det samme, som jeg gjorde med 14 børn – nu gør jeg det bare med 25.000 mennesker«. Og ifølge Avalon Khan er det netop missionen om at ændre den uretfærdige verden, vi lever i, der gør det meningsfyldt at koble ord som »hjerte« og »kærlighed« med business-modeller og pengeoverførsler: »Det skal laves om til, at det ikke er alle dem, der sidder og tænker motorveje og højhuse. Det skal ikke være dem, der har alle pengene. Det skal være dem med hjerter, der brænder for at gøre en forskel, der har pengene i min verden.«

Det er ikke tilfældigt, at disse hjertekvinder får mange tusind følgere og skaber store netværker, og det er heller ikke tilfældigt, at deres platforme er baseret på at sammenkoble budskaber om spiritualitet, (bæredygtig) materialisme og iværksætteri. Ifølge den amerikanske forfatter og sociolog Nicole Aschoff, der har skrevet bogen The New Prophets of Capital, findes der i mainstream-kulturen en række ’prædikanter’, som i stor skala slår sig op på, og tjener penge på, netop denne slags koblinger af bestemte værdier med business-strategier. Aschoff skriver om disse kapitalismeprofeter: »They promote market-based solutions to the problems of corporate power, technology, gender divides, environmental degradation, alienation and inequality«.

Alle de historier, som ikke gavner dig og din pengeoverbevisning. Ind på bålet med dem.

Aschoff undersøger blandt andet den amerikanske medielegende Oprah Winfrey, som skabte et medieimperium i forlængelse af 68’er-feminismens tilbageerobring af privatsfærens politiske potentiale. Og i den kontekst har Oprah blandt andet bygget sin succes på at fortælle den stærke historie om sin egen opstigning i samfundet. Og den fortælling, mener Aschoff, har klokkeklare implikationer: »A stream of self-help gurus have spent time on Oprah’s stage over the past decade and a half, all with the same message. You have choices in life. External conditions don’t determine your life. You do. It’s all inside you, in your head, in your wishes and desires. Thoughts are destiny, so thinking positive thoughts will enable positive things to happen.«

Det er ret let at se ligheder imellem Oprah Winfrey og de danske hjertekvinder. Emilie Knudsen forklarer for eksempel: »For mig handler det om, helt simplificeret, at gøre mennesker bevidste om, at de valg, som man tager lige her og nu i dag, de er med til at forme fremtiden. Og det er forstået på den måde, at jeg tror på, at uanset hvor man kommer fra, uanset hvilke vilkår, man er blevet budt, så tror jeg på, at det er muligt for mennesker at bryde ud af det«. Endnu mere eksplicit bliver dette budskab til en økonomisk model hos Avalon Khan, som den, i indledningen omtalte, 350 kroner dyre ’Penge Flow Meditation’ blidt forklarer: »Hvordan ville penge have det, hvis penge var din ven? For sandheden er, at penge er din ven. Penge er blot energi, og penge er kommet her på jorden for at hjælpe dig med at udføre det, som dit hjerte brænder for. Penge er kommet her for at hjælpe dig med at gøre jorden til et bedre sted at være«.

Det er en tillokkende fortælling om, hvordan penge fordeles: Hvis blot du virkelig ønsker dig at have penge, og synes du fortjener dem, så kan du også få dem. Så længe du er ren i hjertet og stærk i troen, så har du fortjent penge, og så skal de også nok komme. Aschoff skriver: »This is a fiction«. Social og kulturel kapital er ikke lige tilgængeligt for alle. Hvis dette var tilfældet, ville den sociale mobilitet være langt større, og økonomisk rigdom ville blive regenereret af energiske iværksættere i hver nye generation. Der findes ikke nogen data til at underbygge ideen om, at penge bare er en veninde, du ikke har mødt endnu.

Avalon Khan og Emilie Knudsen fortæller via de sociale medier, hvordan de er brudt ud af lønarbejdets snærende bånd ved at blive iværksættere og ved at danse, meditere og tro på det gode. »Iværksætteri bliver opfattet som en redning fra lønarbejdets ydmygelser«, forklarer Nicole Aschoff, da ATLAS taler med hende. »Det fodrer den ældgamle fantasi om at skabe sin egen vej og være sin egen chef. Iværksætteri via de sociale medier og lignende historier om at få succes i ’deleøkonomien’ er simpelthen den mest moderne inkarnation af denne trope. Den er blevet gentaget igennem historien og beholder sin appel, fordi lønarbejdere altid er i defensiven, enten i gang med at etablere basale rettigheder eller i gang med desperat at kæmpe for at beholde rettigheder, de tidligere har opnået«. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Instagram og andre sociale medier en stor del af virkelig mange menneskers liv, og derfor er det også sandt, at så snart man får et højt nok antal af følgere, åbner der sig alle slags tænkelige og utænkelige karriereveje. Med et højt nok antal følgere kan du banke en god forretning op på at sælge foredrag, kurser eller t-shirts, du kan blive bedt om at deltage i debatter på tv, eller du måske endda få arbejde som kulturskribent på et større dagblad. Med andre ord: Den Instagramske Drøm lever.

Business for kvinder

Amerikanske Miya Tokumitsu, kunsthistoriker og bidragende redaktør på det venstreorienterede Jacobin Magazine, har skrevet bogen Do What You Love: And Other Lies About Succes and Happiness. Her kritiserer hun, ligesom Nicole Aschoff, nogle af de fiktioner om arbejde og lykke, som er vidt udbredte og måske er med til at fjerne fokus fra de virkelig tunge og uoverskuelige problemer, det moderne arbejdsmarked står overfor. Tokumitsu kritiserer specifikt den amerikanske do what you love-bevægelse (DWYL) med Apples ophavsmand Steve Jobs som den store evangelist. DWYL er baseret på ideen om, at det er den enkelte arbejders ansvar at indstille sig på, at det at arbejde skal være en leg: »Do what you love and you’ll never have to work a day in your life!«, skriver Tokumitsu sarkastisk. DWYL får os til at fokusere på os selv og vores egen lykke, mens det fjerner fokus fra andre menneskers arbejdsvilkår. Dermed går der et kollektivt ansvar tabt for den arbejdende klasse, som er nødt til at arbejde med eller uden kærlighed. »It is the secret handshake of the privileged and a worldview that disguises its elitism as noble self-betterment«.

’Hjertebusiness’ og Tokumitsus opridsning af DWYL-bevægelsen er umiddelbart i tæt familie med hinanden, men det virker alligevel misforstået at placere ansvaret for denne arbejdskultur hos en håndfuld Instagrammere, der prædiker selvkærlighed og iværksætteri. For både Avalon Khan og Emilie Knudsen har arbejdet som pædagoger, men de har også begge lykkeligt lagt det bag sig, fordi de havde mulighed for det. »Det at arbejde som pædagog, den struktur nærede mig på ingen måde«, siger Avalon Khan og fortsætter frustreret: »Og jeg ved ikke, hvordan jeg skal ændre det. Det var ligesom, når man laver landegrænser med en lineal, altså har du spurgt dem, der lever der, hvilket land de har lyst til at bo i? Det var den følelse, jeg havde, da jeg var pædagog: At alle de regler, der blev sat for børnene, indskrænkede deres energi og deres intellekt meget mere, end de åbnede det op«.

Ifølge Miya Tokumitsu er »do what you love, love what you do« den struktur, der ordner det moderne arbejdsmarked. Det fungerer samtidig som et løfte om, at der findes en flugt fra det virkelig hårde arbejde hen til mere meningsfyldt og højere respekteret arbejde, men at denne flugt er den enkeltes ansvar. Hjertekvinder og deres følgere eller ’tribes’ består i høj grad af kvinder, som arbejder i traditionelt kvindedominerede omsorgsfag med faggrupper som pædagoger, sygeplejersker og SOSU-assistener. Samtidig har de ofte også selv børn at passe, når de kommer hjem. Da ATLAS taler med Tokumitsu om hendes kritik af DWYL-bevægelsen, går hun netop dette forhold i møde og forklarer: »Omsorgsarbejde er en af de hårdeste former for arbejde, der findes. Det er følelsesmæssigt og fysisk drænende, ofte beskidt, nedvurderet som noget, der ikke kræver store færdigheder, og det er ikke betalt ordentligt. Fordi den form for arbejde typisk er blevet udført af kvinder, betyder indgroet sexisme, at det er blevet devalueret i århundreder, og den arv lever vi stadig med. Iværksætteri derimod tilbyder et løfte om potentielt grænseløse finansielle belønninger samt offentlig beundring«.

Mens kvinder traditionelt associeres med det følelsesmæssigt opslidende og gentagelsesprægede omsorgsarbejde, så er det forjættede business-land, hvor penge står klar til at blive plukket fra træerne af friske go-gettere endnu omgærdet af traditionelt maskuline værdier. Og netop det forhold har nogle hjertekvinder altså sat sig for at lave om på. »Da jeg først startede min business, havde jeg en følelse af, at det er en meget mandsdomineret eller meget maskulin verden, og det talte slet ikke til mig«, fortæller Avalon Khan. »Så da jeg startede med business, så fandt jeg ud af, at jeg gerne ville være dét for andre kvinder, som jeg selv havde manglet. At vise kvinder hvordan man får de mere bløde værdier, fordi det er mega vigtigt, at vi lærer vores børn, at kærlighed også er vigtigt, at kreativitet også er vigtigt«. Det lader til, at hjertekvinderne har sat sig for at bekæmpe alverdens uretfærdighed og elendighed, men spørgsmålet er, om man kan det ved at gøre feminisme til en branche.

En kærlig vej til succes

Det vanskelige ved hjertebusiness er, at det er placeret lige nøjagtig mellem to positioner, der burde være uforenelige, men som, på grund af den måde vores økonomiske system fungerer på, alligevel kan styrke hinanden. Hjerte-businesskvinderne demonstrerer mere end noget andet, at den måde arbejdsmarkedet og økonomiske strukturer opretholder sig selv på, er ved at fortælle nogle bestemte historier om fællesskaber og om fremtiden. For hjertekvindernes opbyggelige, positive universer ligner for mange mennesker en meget virkelig modgift mod den præstationskultur, som er særligt skarpt rettet mod kvinder og som devaluerer såkaldt ’bløde’ værdier og de forskellige måder, man som menneske kan og er nødt til at udvise svaghed på for at overleve. Men hjertekvindernes modgift består ikke af opfordringer til at organisere sig i fagforeninger eller begå civil ulydighed, men af understregning af positivitetens potentiale og radikal velvillighed. Budskabet er, at selvom du måske oplever, at du som kvinde føler, at du skal undskylde for dig selv og at du ikke skal tale højt og turde fylde meget, så skal du tværtimod bare #SkrueOp, #BrydeUd eller #SætteAf. Du skal hverken undskylde for den krop, de værdier eller de drømme, du har. Det er klassiske selvhjælpsbudskaber, som let lægger sig i slipstrømmen på og får nyt liv af massebevægelser som Body Positivity og mainstream-feminisme.

Alt der ligger herinde på min insta, er 1000% i alignment med mig

Den form for selvhjælp og selvkærlighed, som hjertekvinderne tilbyder og prædiker, trives i stor stil på Instagram. »Den store appel ved sociale medier og især ved Instagram er mediets store aura af intimitet«, forklarer Miya Tokumitsu. »Som tilskuere er det let at føle, at Instagrammerne lukker os ind i deres liv – det bliver trods alt også med Instagrams egne ord kaldt at ’dele’ billeder med hinanden«. Instagram kommer med et løfte om, at helt almindelige og vidt forskellige mennesker kan møde hinanden på tværs af landegrænser og identiteter og hylde hinanden for de ting, mainstream-kulturen traditionelt er renset for. Men Miya Tokumitsu advarer alligevel imod at lade sig forblænde: »Menneskelig eksistens er ikke en simpel, enstrenget stræben efter positivitet. Nogle gange er det passende, endda godt, at være vred, ked af det, skuffet, frustreret eller at kede sig. Så det er den besked, vi skal være kritiske over for. For mediets vedkommende skal vi være kritiske over for de sociale mediers forførende væsen. Instagram kommer med et løfte om forbundethed, men får også ofte mennesker til at føle sig fremmedgjorte og angste, især unge mennesker. Og det gør selvfølgelig Instagram til et ideelt sted for lykke-prædikanterne at sælge deres varer«.

Hjertedamerne, og i virkeligheden også alle andre former for influencers, repræsenterer en tvivlsom fantasi om simpelthen at leve af at leve. Det eneste, det kræver, er, at man laver hele sit liv om til content. I stedet for at udføre slidsomt arbejde, der lønnes dårligt, kan man ifølge denne fantasi overgive sig til de sociale mediers »kult af berømmelse«, som Nicole Aschoff siger. Det er selvfølgelig muligt at læse hjertebusiness som et fuldstændig legitimt oprør mod lønarbejdets trange kår. Men det er også meget tænkeligt, at hjertekvinderne gør feminisme til en branche og selvkærlighed til en forretning, og at ’levebrøds-Instagrammer’ er endnu en kategori af prekært ansatte – den nye ulønnede praktikant. Men uanset om man synes, hjertekvinderne er en del af en uhensigtsmæssig økonomisk kultur, så er der masser af mennesker, der opsøger og elsker hjertekvindernes universer. »Jeg får måske 100 mails om dagen af kvinder, der siger, at på grund af dig har jeg slået op med min kæreste, som har slået mig i ti år, på grund af dig tør jeg nu at danse, som jeg vil, eller jeg har købt en bikini for første gang i mit liv og tør vise min krop på stranden,« fortæller Avalon Khan. Og det kan selvfølgelig godt være, at det i første omgang ikke burde være sådan, at nogle kvinder ikke tør forlade deres voldelige kærester eller vise deres krop på stranden. Men så længe det er sådan, er der tydeligvis nogen, der har brug for hjertekvinderne.