Print artikel

Flødeskum gør ikke lort til loudkage

Tillykke til Danmark med den nye konstruktive lagkage.
Kommentar
31.10.19
Vi må friholde journalistikken fra tidens opbyggelighedstyranni, ellers bliver den totalitær. At Radio24syv tabte DAB-udbuddet til Radio Loud er første tegn på en voksende, uhellig alliance mellem statsmagten og den konstruktive journalistik.

Et spøgelse vandrer gennem journalistikken i disse år, og det spøgelse hedder konstruktiv journalistik. Den konstruktive journalistik er opfundet af tidligere nyhedschef i DR, Ulrik Haagerup, der i dag fungerer som en slags positivitetens zenmaster i tænketanken Constructive Institute. Instituttet holder naturligvis til i Aarhus, smilets by, hvor journalister kan modtage uddannelse i konstruktiv journalistik gennem instituttets Fellowships.

Indtil nu har Haagerups projekt fristet en nogenlunde anonym tilværelse, men da Radio Loud for nylig vandt DAB-udbuddet foran Radio24Syv kom den konstruktive journalistik helt frem i forreste række. Louds nyhedschef, Linda Olsen, har nemlig gennemgået et fellowship under Haagerups positive supervision på Constructive Institute, og det er Louds erklærede vision af producere konstruktive nyheder for unge.

Der er blevet skrevet meget om, hvor horribelt det er, at 24Syv kunne tabe til Loud, fordi Loud simpelthen tilbyder en dårligere radio. Men hvis man løfter blikket en anelse, tegner der sig konturerne af en uhellig alliance mellem statsmagten – der ikke gider kritik – og den konstruktive journalistiks afvæbnende hyggebudskaber.

Sociolog Rasmus Willig skrev i 2013 bogen Kritikkens u-vending, hvor han beskrev indskrænkningen af offentligt ansattes mulighed for at øve kritik mod ledelsen. Kritikere blev kaldt sure, brokkerøve, spielverderbere, dårlige kollegaer, blev mobbet ud. Med Radio Loud er kritikkens u-vending for alvor nået til journalistikken. Det sker, når man erstatter en radio, der har fungeret som en af de mest bidske vagthunde over for alle med magt i det her land - ifølge chefredaktør på Altinget Jakob Nielsen udfyldte 24Syv den funktion, Ekstra Bladet havde i gamle dage – med konstruktive nyheder, der søger forsoning og løsning, og som derfor uundgåeligt vil nedtone alt det, der er galt.

Men er det virkelig så slemt, når Radio Loud vil sende radio om løsninger, frem for som Radio24Syv at jagte Henrik Sass Larsen og alle de andre, der har magt i det her land? Ja, det er det. Hvis man dykker lidt dybere ned i, hvad den konstruktive journalistik egentlig går ud på, tegner der sig et obskurt og uhyggeligt billede.

Ifølge Constructive Institute er målet at skabe »journalism for tomorrow«, journalistik, der inspirerer, journalistik, der er nysgerrig frem for kritisk, journalistik, der fokuserer på løsninger frem for problemer. Journalistik uden den »negativity bias«, som faget ifølge Constructive Institute lider under i dag.

Det lyder jo meget godt alt sammen. Hvorfor ikke skrive om alle de vindmøller, der rent faktisk bliver sat op – frem for de vindmøller, der bliver sløjfet ud for Norges kyst på grund af lokal modstand? Hvorfor ikke være nysgerrig og se på konkrete løsninger i stedet for altid at være så irriterende kritisk og sortseende? Kom nu, journalister, lad nu være med at være så besatte af fortiden, rust jer i stedet til fremtiden! Det betyder jo ikke, at man bliver sådan en happy-go-lucky-type, nej blot at man skriver om det, der er vigtigt i samfundet og samtiden »without giving in to the excess of negativity«.

Ifølge Constructive Institute er konstruktiv journalistik altså ikke så meget anderledes end journalistikken i gode gamle dage. Bortset fra at den er endnu mere objektiv, endnu mere behersket og klog, og at den altså undgår at falde ned i kynismens sorte malstrøm, fordi den husker at fokusere på løsninger.

Prøv bare at sig ordene højt ud i luften: mekanisme. Funktion. Selvforbedring. Det lyder som noget fra en totalitær opdragelseslejr.

Udover at konstruktiv journalistik lader til at være alt andet end et innovativt nybrud, men blot en opsummering af journalistiske principper, som alle alligevel burde følge (med kvalmende positivitet og ideen om at man bør opildne folk til løsningsorienteret adfærd strøet ovenpå), er det virkelig problematisk at have en idé om, at journalistikken skal gøre gode ting for samfundet og gøre folk optimistiske til sinds. Trods alle forsikringerne om, at konstruktiv journalistik ikke er lalleglad, ikke er totalitær, ikke er parthaver for nogen, afslører Constructive Institute alligevel sig selv som en indbildsk profet, der tror, han ved bedst. Lidt som ham, der står nede på hjørnet og råber, at alle er fortabte, og især dig! Constructive Institute er så bare en mand, der står og råber, at det skal alt sammen nok gå, for se dér, der er en løsning på det hele, hurra!

Selvom det igen og igen bliver påstået, at konstruktiv journalistik ikke er ukritisk journalistik, er det svært at forestille sig, at et så stort fokus på løsning og forsoning ikke kommer til at skygge for kritikken af alt det, der er galt i vores samfund. Al den magt, der bliver forvaltet dårligt. Alle de samfundsudviklinger, der ikke er hensigtsmæssige og derfor heller ikke bør sminkes. Constructive Institute toner rent, selvfedt godhedsflag sådan her:

»Constructive journalism takes journalism’s democratic function seriously, building on the idea that journalism is a feedback mechanism that helps society self-correct. It holds, however, that awareness about a problem alone is unlikely to bring about corrective action«.

Det er verdens måske mest arrogante idé om, hvad journalistikken er i stand til, men det værste er næsten den instrumentalisering af journalistikken, citatet er udtryk for. Som en ægte sortseende og løsningsfjendtlig journalist mener jeg, at journalistikken er fri, uafhængig, at den rapporterer om det, journalister ud fra deres faglighed finder vigtigt. Den er ikke en feedbackmekanisme, der hjælper samfundet med at forbedre sig selv. Den er ikke et instrument, der skal igangsætte korrigerende adfærd. Prøv bare at sig ordene højt ud i luften: mekanisme. Funktion. Selvforbedring. Det lyder som noget fra en totalitær opdragelseslejr.

Constructive Institute og dem, der abonnere på deres godhedstyranni, heriblandt Radio Loud, mener tydeligvis, at journalister er en slags profeter. Men journalistikken skal ikke løse noget. Journalistikken skal afholde sig fra at blive den irriterende og selvfede terapeut, der siger floskler som »tænk fremad, i morgen er første dag i resten af dit liv« til den martrede person, der sidder på den anden side af bordet med kleenex. Og hvis det endelig er: At bedrive sortseende journalistik gør vel ikke læserne apatiske per automatik?

At skrive om problemer uden at insistere på at finde en løsning på dem er vel vigtigere end at spille på en desperat løsnings-violin, mens skibet synker? Journalistikken skal ikke gøre folk glade, det kan ikke være målet for et seriøst skrivende menneske. Derfor må konklusionen være: Nej tak til konstruktiv journalistik. Det kan godt være, jeg lyder negativ nu, men flødeskum gør ikke lort til loudkage.