Et bedre liv

En gruppe folk stimler sammen omkring en bus. Daggry er flere timer væk. Det er køligt, som der er koldt, når man er træt, og der lugter af benzinos og tobak. En af bussens chauffører har iført sig en hvid skjorte, som ser ud til at være nystrøget. Kontrasten til busstationens joggingstøjsklædte leben er slående. Sættet udstråler værdighed og selvrespekt. En påfugl iført meget skinnende sko. Chaufføren tager min kuffert. Næste gang jeg får den i hånden er i København. Vel vidende at rejsen hjem er sat til at vare toogfyrre timer, kan jeg ikke lade være med at ønske, at jeg kunne nøjes med at sende kufferten med bussen frem for mig selv. En ung fyr kommer hen til mig. Han spørger, hvordan det hele fungerer. Hvor jeg skal hen. Han skal til Paris og har tydeligvis udset sig den person på busstationen, der lignede ham selv mest. Jeg kan mærke en nydelse i erfaringen. »Sørg for at have små mønter med dig. Dem skal du bruge, når du skal på toilettet.« »Tag dine sko af. Så svulmer fødderne mindre.« Jeg har overblik og overskud. Jeg kender rutinen.

»Kom du ikke med bussen hertil den anden dag?« En entusiastisk stemme henvender sig til mig på tysk. Jeg nikker, og han forstætter be