Det man tænker er man selv
I en tid, hvor ”det postfaktuelle samfund” er det mest populære udtryk øst for Valby bakke, er det vigtigt for de profaktuelle fanebærere at forstå, at fakta og evidens ikke i sig selv ændrer på folks opfattelse og holdninger. For at evidensbaserede argumenter skal få en vigtig position i samfundsdebatten, må vi forstå vores irrationelle, men dog, forudsigelige natur.
Opdel en mængde tilfældige personer i to grupper. Den ene gruppe får til opgave at vurdere om Mahatma Gandhi blev mere eller mindre end 9 år gammel, mens den anden gruppe skal vurdere om han blev mere eller mindre end 140 år gammel. Derefter bliver begge grupper bedt om at gætte præcis, hvor gammel Gandhi blev. Få ved præcis, hvor gammel han blev, men alle ved, at han i hvert fald blev ældre end 9 og yngre end 140. Det første spørgsmål bør derfor være ganske ubetydeligt. Det er dog bevist gentagne gange, at den første gruppe gætter Gandhis levealder til at være signifikant kortere end den anden gruppe gætter.
Eksperimentet viser at åbenlyst irrelevant information, alligevel har betydning for vores opfattelse. Eksperimentet udstiller to kognitive skævheder som i fagsproget kaldes anchoring og
