Print artikel

Ikke den bedste, men en god tur

Foto: Magnus Vind
Foto: Magnus Vind
Foto: Magnus Vind
Foto: Magnus Vind
Foto: Magnus Vind
Foto: Magnus Vind
Foto: Magnus Vind
Foto: Magnus Vind
Foto: Magnus Vind
Foto: Magnus Vind
Foto: Magnus Vind
Foto: Magnus Vind
Foto: Magnus Vind
Billeder
06.12.11
Magnus Vinds fotografier udtrykker den ånd en rejse kan have, når målet ikke er at ankomme, men at være undervejs. Fotoserie fra amerikanske sprækker

Magnus Vinds fotoserie "Ikke den bedste, men en god tur" dokumenterer en rejse mellem tre punkter i USA. Fra Philadelphia til Richmond i Virginia via Baltimore. Magnus’ linse er nysgerrigt fokuserende på de tilfældigheder, der opstår undervejs, når turen mellem punkterne mere er rejsens formål, end rent faktisk at ankomme. Et stræk med godstog, et andet på stop med en tilfældig chauffør, lidt til fods og lidt med bus. Magien opstår når man har tid til at være nysgerrig. Når man kan fokusere på livet mellem punkterne. Ikke når man er komfortabelt ankommet med fly eller bil. ATLAS spurgte Magnus, hvorfor komfort er overvurderet. 

»Det er ret svært at svare på så let et spørgsmål, som "hvorfor gør man som man gør" Hvorfor gør man overhovedet noget som helst? Måske for at blive klog på noget. Måske for at opleve noget, eller for at lede efter noget nyt eller smukt.

Måske gør man det bare fordi man ikke ved, hvad men ellers skulle.

At vente på et godstog i flere dage, uden at vide om det egentligt kommer eller hvor det ender. At gå en hel dag uden at vide hvor man er på vej hen.  At få et lift af en man ikke ved det fjerneste om.

Man kunne gøre alting på så mange andre måder, men hvorfor gør man dem så som man gør?«

Som på billedet med den golfspillende mand i gyden med skraldespandene, kan det uventede ageren i en uanet kontekst netop kaste lys på alt det menneskeliv, der udspiller sig i samfundets sprækker. Billederne er stilfærdige og alligevel fulde af liv.

»Jeg tror den bedste måde jeg kan beskrive det på er nok, at det er den samme grund til, at man kunne finde på at vende en sten.

Måske er det fordi man er nysgerrig og gerne vil vide, hvad der er på den anden side af stenen. Måske er det fordi man håber på, at stenen ligger oven på en skat, som bare venter på at blive fundet, eller bare fordi man synes det er på tide, at stenen burde se tingene fra et nyt perspektiv. Hvem ved?«

»Det kan være man finder noget man aldrig glemmer. Det kan også sagtens være man ikke gør.

En ting er sikkert. Man får -om ikke andet- set stenen fra begge sider.«