Underklassefetichisme

Debatten om kulturel approriering har hovedsageligt kredset om racespørgsmål og tilegnelsen af kulturelle artefakter fra ikke-etnisk hvide grupper, til en mainstream hovedsagelig hvid kultur. Kulturel appropriation bliver ofte eksemplificeret med et billede, der måske hører mest hjemme i en amerikansk kontekst, hvor en afroamerikaner, der har sit hår i fletninger, bliver forstået som at være ”ghetto”, mens hvis en hvid person gør det samme, kan det blive betragtet som et mode- eller identitetsvalg.

Men kulturel appropriation handler ikke udelukkende om en hvid kultur, der overtager ikke-hvide kulturers særegenhed. Det er en generel kritik, der belyser, hvordan kulturelle markører for socialt udsatte grupper bliver brugt af de mere magtfulde i samfundet, som et smykke for at få mere kant. Ofte uden at relatere sig til den sociale problematik, der ligger til grund for råheden eller eksotisismen, der giver denne kant i udgangspunktet. Og dersom vi ser kulturel appropriation som denne generelle kritik, har debatten om appropriation en blind vinkel. Den er nemlig blind for tilegnelsen af den kultur, der stammer fra hvide udsatte grupper. Ved at kun fokusere på en amerikansk, Bl