Rollemodeller på dope
For nogle år tilbage var jeg så heldig, at interviewe en række af Danmarks mest talentfulde cykelryttere. De kørte alle på U23-holdet, og drømte om at kunne leve af deres sport. For nogle er drømmen gået i opfyldelse. Vi talte om deres forhold til deres sport, om deres håb for fremtiden, om deres idoler og vi kom også ind på doping. En af dem, vi kan kalde ham Magnus, havde Rolf Sørensen og Johan Museeuw som sine idoler. Det var før Museeuw var blevet taget og Sørensen havde indrømmet, så jeg spurgte Magnus, om det ville betyde noget for ham, hvis han fandt ud af, at de havde brugt doping. »Det tror jeg sgu ikke«, svarede han og fortsatte: »Fordi jeg ved hvor seriøs man skal være og hvor meget tid man skal bruge på det. De har da sikkert været dopede, men jeg tror ikke, jeg ville ændre mit syn på dem alligevel.«
Der er to pointer i det Magnus siger. Den ene er, at unge cykelryttere tilsyneladende godt kan beundre andre ryttere, selv om ikke alt de har gjort er beundringsværdigt. Den anden er, at selv om Magnus idoliserede Sørensen og Museeuw, så betyder det ikke, at han ureflekteret ville kopiere alle deres handlinger. Han havde et realistisk syn på dem o
