Print artikel

Madrasmagernes hævn

Estilo Simeone er trænerens personlige træk overført til holdet
Artikel
01.03.14
De lidende, er et af Atlético Madrid-tilhængernes mange tilnavne. Det er ikke sjovt at være underhund til store, rige, hvidklædte Real Madrid. Men i år har de med en gangster som træner, og med en kompromisløs gangsterstil på banen måske endelig chancen for at straffe den storskrydende overklasse-nabo.

Madrid 1992. Atlético Madrid-træner og klubkoryfæ Luis Aragonés, står i omklædningsrummet på Santiago Bernabéu med sine spillere. Om kort tid fløjtes finalen i Copa Del Rey, den spanske pokalturnering, i gang. Modstanderen er Real Madrid. Aragonés har netop afsluttet sit taktikoplæg. Pludselig samler han en colaflaske op fra gulvet. »Hvis I ikke vinder i dag, så stikker jeg den her op i røven!«, udbryder han. »Det her er øjeblikket I har ventet på; Real Madrid på Bernabéu. De har stukket den op i røven på jer så længe, nu er det jeres tur til at stikke den op i røven på dem!« Aragonés vender sig og peger imod taktiktavlen: »Glem alt, hvad der står på den her tavle. Glem taktik, det er irrelevant. Det er kun jer, der betyder noget. Det er Real Madrid, I skal spille imod, gå ud og stik den op i røven på dem!«

Madrid 1903. Tre unge baskere har taget turen fra Bilbao til den spanske hovedstad for at studere. Her danner de klubben Athletic Madrid med forbillede i barndomsklubben, Athletic Bilbao. Snart får de selskab af overløbere fra en anden nydannet klub, Madrid Football Club, der knap tyve år senere bliver tildelt navnet Real Madrid af Kong Alfonso XIII.

Real Madrid har altid gået hånd i hånd med etablissementet, Atlético Madrid med oprør og opposition. »Atleti er for rebeller«, erklærer eksempelvis forfatter, skuespiller og Atlético Madrid-fan, Carlos Bardem. Derimod var Real Madrid Francos erklærede favoritklub, og er man tilhænger af rivalerne Atlético Madrid eller FC Barcelona, har man ikke glemt, hvilken betydning diktatoreren havde for spansk fodbold. Franco skulle eksempelvis have spoleret stjernespilleren Alfredo di Stéfanos skifte til Barcelona, så Real Madrid i stedet kunne få fingrene i ham, ligesom diktatoren angiveligt både afpressede dommere og modspillere og fuskede med aftalen, der sikrede kongeklubben sit imposante stadion, Santiago Bernabéu. Atlético Madrid blev også offer for Francos overgreb, da diktatoren besluttede, at alle spanske hold skulle have spanske navne. Dermed blev det baskisk-klingende Athletic Madrid til Atlético Madrid. Real Madrids hvide dragter forbindes af mange stadig med aristokratisk magt og overlegenhed. Atléticos dragter, derimod, vidner om klubbens tilknytning til arbejderklassen. De røde og hvide striber, der falder ned over Atletico Madrids trøjer, stammer angiveligt fra overskydende madrasstof, der billigt kunne erhverves i klubbens tidlige år. Herfra har Atlético Madrid også sit kaldenavn; Los Colchoneros, eller på dansk; madrasmagerne.

Skulle man stadig være i tvivl om, hvorvidt Atlético Madrid, eller Atléti, som holdet kaldes i folkemunde, er en arbejderklub, behøver man blot at aflægge klubbens stadion et besøg. Vicente Calderón ligger nemlig ydmygt placeret i et arbejderklassekvarter i det sydlige Madrid og står således i skærende kontrast til Real Madrids Santiago Bernabéu, der ligger på boulevarden Paseo de la Castellana sammen med bl.a. den spanske regeringsbygning. På trods af, at der ”kun” er plads til 55.000 tilskuere på Vicente Calderón overfor Santiago Bernabéus kapacitet på 81.000, bliver Atlétis hjemmebane ofte beskrevet som den mest levende og stemningsfulde i hovedstaden. Atmosfæren er grovere og mere højrystet end den høflige og raffinerede stemning, man møder på Santiago Bernabéu.

Atletico Madrid hører, som klubbens tilhængere, ikke til de rigeste i Spanien. Ingen kan hamle op med sværvægterne Barcelona og Real Madrid, der af sportsmagasinet Forbes er udnævnt til at være verdens rigeste klubber. Atléti har således altid været nødt til at sælge deres bedste spillere. Siden 1970'erne har man haft en stærk tradition for at hente sydamerikanske talenter, som senere blev solgt til Europas storklubber. Særligt er Atlético Madrid kendt for at være en sand forwardfabrik. Kæmpestjerner som Hugo Sánchez, Christian Vieri, Jimmy Floyd Hasselbaink, Fernando Torres, Diego Forlán, Sergio Agüero, Radamel Falcao og i øjeblikket, den på både transfermarkedet og i målfeltet brandvarme, Diego Costa har slået sine folder på Vicente Calderón igennem tiden.

Madrid 2011. Efter fyringen af Gregorio Manzano bliver Diego Simeone ansat som cheftræner for Atlético Madrid. Argentineren havde som spiller en stor karriere i klubben. Som spillertype spejlede han sig i tilhængernes billede. Han var en arbejder. Energisk, aggressiv, hård. Deraf kom også Simeones øgenavn, El Cholo, der på latinamerikansk slang betyder gangsteren. Og selvom Simeone nu tager plads på sidelinjen, ligner han stadig en gangster med sine guldsmykker, læderhud og pomadehår. Under Simeone har Atlético Madrid foretaget en opstigning i spansk såvel som international fodbold med både Copa Del Rey- og Europa League-titler som højdepunkterne. Det er ofte sagt om Simeones trænerkarriere, at opskriften på hans succes er, at han formår at spille sit hold som han selv spillede. Med energi og entusiasme frem for elegance. Han sætter sit hold op i kompakt 4-4-2-opstilling, modsat de fleste andre spanske hold, og kræver kollektiv vindermentalitet af sit hold frem for individuelle præstationer. El Cholo spiller sit hold som det er traditionen i hjemlandet Argentina; hurtigt og direkte. Adspurgt af den argentinske sportsavis Olé om der findes en særlig Simeone-stil – en estilo Simeone - svarerede han for nylig; »da jeg ankom var min ambition at skabe et hold, der er irriterende at spille imod. Og det lykkedes.« Simeone erkender dog, at Atletico Madrid er langt fra Real Madrid og FC Barcelonas niveau, men »vi ved vi er farlige, vanskelige og meget konkurrencedygtige«.

Estilo Simeone er trænerens personlige træk overført til holdet

 

En af de vigtigste aktiver i Simeones projekt er brasilianskfødte Diego Costa. Udenfor banen har Costa skabt kontroverser efter han besluttede at få spansk statsborgerskab for at kunne spille på det spanske landshold. En beslutning, der mildt sagt blev taget ilde op i Brasilien. På banen er Costa, som sin træner, energisk, aggressiv og til konstant irritation for både modstanderne og dommeren. Uden bolden arbejder han loyalt for sit hold, når han modtager den, søger han direkte mod mål. Ikke ulig Liverpools Luis Suarez. Costas træfsikkerhed og no non sense-stil har gjort ham til en af denne sæson favoritter til Pichichi-trofæet, topscorerprisen i La Liga. Et andet af Simeones meget væsentlige aktiver på Atlético-holdet er anføreren Gabi. En uspektakulær, men yderst solid spiller, der i sine ungdomsår var indskrevet på Atlético Madrids akademi, men havde svært ved for alvor at bide sit navn fast på førsteholdet. Efter en udlejning til den lille Madrid-klub Getafe blev midtbaneslideren købt af Real Zaragoza, hvor han over flere sæsoner støt udviklede sig til nøglespiller og til sidst blev betroet anførerbindet. Efter fire år vendte Gabi hjem til barndomsklubben, Atléti, og er spanieren rygraden på holdet. Gabi står for kontinuitet og loyalitet på banen. Han er anføreren, der fra sin centrale midtbaneposition, binder kæderne sammen. Og så er han selve inkarnationen af Simeones filosofi om kollektivet frem for individet.

Madrid 2014. Efter en af de bedste efterårssæsoner i Atlético Madrid historie er klubben stadig med i titelkampen, som ellers plejer at være forbeholdt Barcelona og Real Madrid. Men Atléticos succes er stagneret. Efter nederlag til bundklubberne Osasuna og Almeria i de to sidste ligaopgør, virker det som om, Atléti er blevet ubekvemme som tophold. »They´re the only team in the world who embrace defeat,« har The Guardian-journalisten Sid Lowe, der er ekspert i spansk fodbold, engang udtalt. Nederlaget er en del af Atlétis DNA. Som da Europa Cup-finalen-sejren i 1974 gled ud gennem klubbens hænder, efter Bayern München scorede et fuldstændig usandsynligt mål i sidste minut af kampens overtid. Et andet af Atlético Madrids mange kaldenavne er således los suffredores; de lidende.

Søndag eftermiddag mødes Real Madrid og Atlético Madrid i La Liga på Vicente Calderón. Med Real Madrids øjeblikkelige succes i både ligaen og i Champions League og Atlético Madrid aktuelle formnedgang, kunne det se ud som om, at styrkeforholdet mellem de to Madrid-klubber er, som det altid har været. På den anden side kan Atléti med en sejr spille sig á point med kongeklubben. Ganske givet en dragende tanke for mange Atlético-tilhængere. Om ikke for at holde mesterskabschancen ved lige, så for at stikke den op i røven på arvefjenderne fra Real Madrid.