Print artikel

»Hvis man begynder at prøve at forstå det, så har man ødelagt det for sig selv«

Profil
05.02.17
Det danske band Værket er en storladen, larmende og på sin vis også komisk oplevelse, når de indtager scenen i et virvar af genrer. ATLAS har mødt det unge fremadstormende band.

Værket gør ikke et stort nummer ud af sig selv. Navnet er mystisk, men også upraktisk for nysgerrige lyttere. Selvom de blev nomineret til to Steppeulvspriser for ’Årets håb’ og ’Årets orkester’ og en Nordic Music Prize for årets nordiske album, så forsvinder de ved en google-søgning mellem musik- og teaterhuset Værket i Randers og Røde Kors’ ’Værket – et netværk for voksne’. Men Værket er værd at lede efter. De er et af de mest interessante navne på den danske musikscene lige nu, og man bliver hurtigt paralyseret af deres ekvilibrisme, musikalske ambition og alsidighed.

I maj 2016 i Bremen Teatret sad Anders Jørgen Mogensen fra Escho, Værkets pladeselskab, klar til at præsentere bandet til arrangementet Nye Toner. Her præsenteres »det allerbedste fra den spirende undergrund« i dansk musik, og sidste år var Værket ét ud af tre bands, der skulle vise, hvad de kunne. De seks unge drenge gik uimponeret ind på scenen i Bremen for at gøre klar til det første nummer, Ouverture, med en enlig blå lampe midt på scenen. »Jeg har altid tænkt, da den her punk-ting gik amok i København, hvad reaktionen ville være imod det, og det synes jeg, Værket er,« sagde Anders Jørgen Mogensen i introduktionen af bandet og uddybede: »Punkscenen går op i ikke at spille godt, og hvis der er et band, der går op i at spille godt, så er det Værket. Det er meget rart, at det er noget helt andet.« Og Værket er da også noget helt andet. I en tid, hvor popmusik fylder mere og mere, spiller Værket musik, der er meget svært at sætte i boks. Bandmedlemmerne kommer fra et miljø på spillestedet Mayhem, hvor overvægten spiller punk, hvilket er noget, Escho tidligere har gjort sig i ved at udgive bands som Iceage og Lower. Sammenlignet med den populære punkscene stikker Værket ud med deres enorme musikalske færdighed og komplekse lydbillede.

Før Værket opstod spillede Anders M. Jørgensen og Adam Kjær Nielsen i bandet Slægt og i det nu opløste metalband Reverie sammen med Andreas Trap-Jensen. I 2014 smuttede medlemmer af de respektive bands imidlertid ud at rejse, så de ikke længere kunne øve sammen, og drengene manglede noget at lave: »Så vi brugte det meste af vores tid i sådan en mørk, skummel kælder nede i Rantzausgade, hvor vi bare prøvede at lave noget musik, drak overdrevet mange øl og var generelt absurd retarderede.« Efter lidt tid fik drengene, på det tidspunkt stadig kun de tre, en idé om, at de ville lave et klassisk inspireret værk, men med rockmusik i stedet, »og så blev det et rigtigt band, og vi kaldte det Værket, fordi vi ikke kunne finde ud af at kalde det noget andet.« Deres første plade, Jealousy Hits, har været længe undervejs. Det allerførste materiale til pladen blev indspillet i 2015 og i maj 2016, udkom den så endelig.

Tilfældighed og forskellighed

Det band, ATLAS mødes med, består af Anders M. Jørgensen på guitar og saxofon, Peter Tange på orgel og conga, Michael T. Schultz på bas, Adam Kjær Nielsen på trommer, Andreas Trap-Jensen på fløjte og forsanger Jakob Emil Pedersen, der også spiller guitar og trompet. De ankommer med den samme uimponerede attitude, som da de indtog scenen på Bremen. Denne gang kan man dog hurtigt mærke, at de, udover at være et band, også bare er venner.

»Altså det er jo ikke fordi vi tænker, at nu skal vi lave det her fucked up musik, der aldrig er nogen der har lavet før.«

Det mest åbenlyse spørgsmål at stille Værket er måske, hvorfor nogle drenge i starten af 20’erne spiller denne type musik. Men svaret på det spørgsmål er nogenlunde lige så tilfældigt som historien om bandets opståen: »Jeg tror, det er fordi, vi har muligheden for det. Altså med de instrumenter, vi har, og de mennesker, vi er og så tror jeg bare, vi er sådan en god blanding af mennesker, der kan lide noget forskelligt musik,« siger Peter, hvorefter Jakob fortsætter: »Og så vel også bare fordi det startede med nogle få medlemmer, og så kom der flere med, og så har det bare udviklet sig til en eller anden genre, som måske ikke rigtigt er. Det er bare en blanding af alle mulige genrer.«

Værket er uden tvivl en hybrid af genrer. Jealousy Hits minder til dels om et klassisk værk (heraf også bandnavnet og de lange numre), men musikken er en sammenblanding af genrer som rock, fusionsjazz, psychrock, folk, progrock og mange andre. Men bandet har aldrig talt om, at de skulle lyde på en bestemt måde. De er før blevet sammenlignet med Jethro Tull, der også har en fløjtenist, »men Andreas kan jo bare lige tilfældigvis spille fløjte, og hvis han havde kunnet spille obo, havde det nok været det, der var kommet med i stedet for. Så det var bare tilfældigt,« siger forsangeren Jakob. »Men det er selvfølgelig også fordi, det føles rigtigt,« siger guitaristen Anders om musikken. »Altså det er jo ikke fordi vi tænker, at nu skal vi lave det her fucked up musik, der aldrig er nogen der har lavet før. Det er jo noget musik, der kommer et eller andet sted fra, som giver mening for os, og så kommer det til at lyde på den måde.«
Værket har heller ikke på nogen måde vidst, hvilken retning, Jealousy Hits, skulle bevæge sig hen imod. Det allerførste nummer, de lavede, var inspireret af bandet The Mummies, et amerikansk rockband fra 90’erne, der klæder sig ud som mumier, bærer trøjer med teksten »fuck you« og vælter rundt på scenen. Men i stedet for det, blev det noget helt andet, og det opsummerer meget godt, hvad for et band, Værket er: Alle har en stemme og en mening om, hvordan de hver især mener, de skal lyde. På trods af, at drengene understreger tilfældigheden i, hvordan musikken opstår, fremstår numrene på Jealousy Hits alligevel som gennemarbejdede og afsluttede helheder. Numrene udspiller sig som en konstant skiften mellem det stille og det højlydte, det indfølte og de fysiske kraftudladninger. Det højlydte, larmende lydbillede i Værket finder man også i punkbandet Gäy, som Jakob Emil tidligere var en del af, og i metalbandet Reverie. Som en stabil kraft i det omskiftlige lydbillede står Jakob Emil med sin croonende, rene vokal (som i parentes bemærket må være en af de stærkeste og mest særegne på den danske scene) og tilføjer en ekstra dimension. Vokalen er ligesom instrumenteringen præget af en enorm teknisk kunnen og indtager ikke en egentlig hovedrolle, men en plads på linje med de andre instrumenter. Derfor giver det da også mening, på trods af klicheen, at tænke på den som netop dette, et instrument. Man har med Værket en følelse af, at alt foregår uden hierarki. Idéerne, de forskellige genrer, instrumenterne og vokalen står på en lige linje og skal strækkes til bristepunktet.

»Vi lever i et meget uddannet samfund, hvor alle prøver at forstå ting, prøver at gøre sig klog på ting, og det synes jeg virkelig, at folk skal lade være med.«

For øret, øjet og hjertet

Selvom Værket lyder unikt på pladen, så kommer musikken først rigtigt til sin ret, når det opleves live. Andreas med den eventyrlige fløjte fortæller, at det næsten var unaturligt at indspille Jealousy Hits, og det er også ganske fascinerende at følge Værket live. Der er ingen pauser mellem numrene, og da flere er over 10 minutter lange, ofte længere med overgangene mellem numrene, resulterer det i, at trommeslageren Adam nogle gange må brække sig, når showet er ovre.

Det er en storladen, larmende og på sin vis også komisk oplevelse at se bandet live. Komisk måske fordi man ikke forstår det, og måske fordi man aldrig hører eller har hørt noget musik som Værkets.
»Vi lever i et meget uddannet samfund, hvor alle prøver at forstå ting, prøver at gøre sig klog på ting, og det synes jeg virkelig, at folk skal lade være med. Det, der rykker, er at kunne opleve ting. Tøm hjernen, og lad de her drenge bestemme, hvad der skal ske, for hvis man begynder at prøve at forstå det, så har man ødelagt det for sig selv,« siger Anders Jørgen Mogensen også til publikum i Bremen Teatret: »Folk glemmer også, at det er underholdning. Folk er her for at blive underholdt.« Og man bliver da også underholdt, når man ser Værket live. Ofte er det som at se et stramt koreograferet teaterstykke med de seks drenge bøjet over deres instrumenter og den androgyne Jakob Emil med læbestift på placeret enten mellem de andre eller hævet over dem på den stige, der ofte er en del af sceneshowet. Det er både tragedie og komedie, når de står på scenen, og så er det også bare en gruppe drenge, der elsker at spille og er dygtige til det. Med Værket skal man, som Anders Jørgen Mogensen siger, måske ikke så meget prøve at forstå, men bare mærke hvordan det føles at blive slået og aet på samme tid.

Værket kan opleves næste gang d. 7. april på Jazzhouse med Narcosatanicos og Ærkenbrand.