Fra informationssamfundets køkkenmødding
Døgnfluen med den latinske betegnelse ephemera lever mellem få timer og få dage. På engelsk dækker ordet ephemera også over objekter, der ikke har blivende værdi i sig selv: postkort, kvitteringer, huskesedler. De skabes, bruges, smides væk og forgår, akkurat som døgnfluen. Med mindre, altså, nogen samler dem op et sted i processen. Og det er der en række danske og internationale kunstprojekter der gør: de dyrker det værdiløse objekt og de fortællinger, det gemmer på.
Vores liv udadtil er en stramt styret kommunikation: vi tager selfies og lægger filtre over dem med det helt rigtige skær. Vi vælger med omhu hvad vi skriver på Twitter, og hvad der er forbeholdt den lukkede indbakke. Mens privatlivet iscenesættes online, er intimsfærens besværlige og trivielle liv svært at få øje på. Måske er det derfor, disse kunstprojekter leder efter hverdagens aftryk i andres affald. Samlerne er drevet af en antropologisk nysgerrighed og en voyeuristisk fascination af det flygtige menneskelige aftryk. De fundne genstande viser vores eget liv i et uforstillet lys – uden filter.
De glemte og tabte ting, som kunstnerne samler op, er ikke henvendt til offentligheden.
