En ny Charles Botelaire?
Den franske digter Charles Baudelaire skrev i Helvedsblomsterne fra 1857, at den smukke, kreolske kvinde ville vække tusinde sange i poetens bryst. Det var måske meget i midten af 1800-tallet, men det er peanuts i sammenligning med de mange hundredetusinde tweets, som Twitters hær af digtende bots slynger ud hver dag. Hvis 1800-tallets poeters muser en sjældent inspireret nat kom svævende ind ad vinduet, klædt i hvid hør og i skæret fra et stearinlys, så braser Twitters bot-digteres muser ned i gennem loftet i en Iron Man-dragt 24 timer i døgnet.
Kate Compton, der er ved at skrive poetikken for bots, mener, at vi står overfor en helt ny genre, der stadig er for ung til at have sin egen muse: »Der er poesi og litteratur og drama og det her. Hvad end det her så er. Vi mangler en muse til bots. Der er muser for drama, komedier, tragedier, lyrik og historie. Hvis vi er en ny kunstform, så burde vi have vores egen muse.«
Hvad er det så? Disse bots reciterer blandt andet digte eller litteratur 140 tegn ad gangen. For eksempel @Finnegansreader, der hvert tiende minut læser en lille del af den irske forfatter James Joyces Finnegans Wake op
