Den geologiske forestilling

»Stenbruddet var bygget af sten, kirken var bygget af sten. Bygget af Naturen og af fortidens mennesker. Men naturens bygværk blev åbnet af mennesket og menneskenes kirke blev langsomt overtaget af Naturen. Som tiden gik. Hvor var egentlig grænsen mellem den ene og den anden måde at organisere stoffet på?«

Den danske maler, geolog og forfatter Per Kirkeby beskriver i efterskriftet til den danske oversættelse af Maurice Merleau-Pontys bog Cézannes tvivl en oplevelse, han havde som ung geologistuderende. Sammen med sin professor og sine medstuderende er han på ekskursion i Skåne. Her besøger de et stenbrud og efterfølgende en middelalderkirke i nærheden. Den fysiske og tidsmæssige nærhed mellem oplevelsen af de to steder betyder for Kirkeby, at sammenligningen af dem bliver uundgåelig. Forskellen mellem dem opløser sig: de to steder nærmer sig hinanden så meget, at det eneste, der adskiller dem, er et komma »Stenbruddet var bygget af sten, kirken var bygget af sten«.

Oplevelsen af, at de to steder består af samme materiale, fører til en erkendelse af, at de er vokset ud af det samme og engang igen skal vende tilbage til det, de kom fr