Litteraturen bør accelerere vores tænkeevne

Dansktimen. Digt efter digt, novelle efter novelle, som skulle ”lirkes op”, som skulle sønderanalyseres og -fortolkes med det formål at finde ”løsningen”, svaret på spørgsmålet om, hvad det eller den ”handlede om”. Frustrationen over ikke at forstå det, læreren, som man vidste havde svaret, men som holdt det tilbage for en og dermed udstillede ens dumhed.

Måden, vi lærer at læse på, de møder, vi får med skønlitteraturen i vores barndom og ungdom, er afgørende for vores forhold til den resten af livet: kommer vi til at elske litteraturen, fordi vi får en masse gode oplevelser med den, eller bliver litteratur noget tungt og kedeligt noget, fordi man har fået kedelige tekster med et hemmeligt ”facit” proppet ned i halsen i sin skolegang?

Hans Otto Jørgensen, forfatter samt ankermand og ideologisk chef hos forlaget Gladiator, mener i al fald, at den måde, vi behandler litteraturen på i vores uddannelsessystem, er grundlæggende forkert. ATLAS har besøgt ham i hans hus på sydvestpynten af Amager for at høre om det undervisningsmateriale, som han i samarbejde med Dansklærerforeningen er ved at producere, og for at få ham til at uddybe, hvad han synes, der er så galt med den