Krigens medfølende observatør
Under Første Verdenskrig sendte Dagbladet Politiken i alt syv krigskorrespondenter til fronten. De var alle sammen mænd, som leverede halvkedelige krigsreportager til Politikens Hus på Rådhuspladsen, sandsynligvis fordi de ikke kunne snige sig uden om de allieredes feltherrer på slagmarken. Korrespondenterne var med de allieredes generaler på arbejde, under deres beskyttelse, men også på deres nåde.
Der var dog en enkelt kvinde, som også leverede reportager til Politiken. Selvom hun gjorde sig mere bemærket i Politiken end de syv mænd, hører vi ikke så ofte om hende i dag. Hendes navn er Karin Michaëlis. Hun havde så gode forbindelser i Krigsministeriet i Wien, at det gav hende uhindret adgang til den anden side af fronten.
Mens Politikens mænd mestendels rapporterede om storpolitik fra Frankrig og Vestfronten, var Michaëlis i Ungarn, Albanien, og Montenegro. Her beskrev hun nøgternt hverdagslivet under krigen fra den ’anden side’ af fronten, og det var man åbenbart ikke særligt glad for i Danmark. Danskerne anklagede Michaëlis for at renvaske Østrigs deltagelse i krigen ved at beskrive Østrigs tilsyneladende meget ordentlige forhold i fange- og flygtningelejrene. I
