Print artikel

»Mine tegninger er som en tidslinje for transformation«

Interview
30.10.14
Den amerikanske arkitekt og kunstner Taryn Humphreys værk Drawing Absence sætter fokus på Den Frie Udstillingsbygning og dens mange lag. ATLAS har talt med kunstneren, hvis værk er aktuel frem til d. 14. november.

I forbindelse med Den Fri Udstillingsbygnings 100 års jubilæum på Oslo Plads er bygningen blevet restaureret og åbner d. 14. November en ny underetage tegnet af arkitekt Bente Lange. Sideløbende med den største forandring huset har set i de mellemværende 100 år, har Den Fri Udstillingsbygning inviteret kunstnere til at arbejde med bygningens historie, placering og arkitektur i projektet Fri:rum, kurateret af Nanna Balslev Strøjer. Dette projekt sætter fokus på bygningens rige lag-på-lag historie, hvor flere forskellige tilbygninger og ændringer hver især har markeret udstillingsstedets skriftende visioner for hvordan samtidskunst skal udstilles.

Den amerikanske arkitekt og kunstner Taryn Humphrey har taget afsæt i bygningens fysiske transformation med sit projekt Drawing Absence, der kan ses ved Østerport station indtil d. 14. November. Taryn Humphrey er født i New Jersey, USA, uddannet som arkitekt ved Carnegie Mellon University, og bosat i Danmark. Hendes projekt tog form, da hun første gang besøgte Den Frie i 2013, og blev betaget af bygningens historie. Taryn Humphrey har i løbet af sin karriere fokuseret på, hvordan bygninger bliver påvirket af temporale og flygtige omstændigheder såsom lys, bevægelse og lyd. Hendes arbejde tager udgangspunkt i betragtningen af arkitektur som en form for performance, forstået på den måde, at et bygningsværk inviterer både vores engagement og interaktion. Disse interesser har ledt til scenografi for teaterstykket Swell Show i New York i 2012, og senest et samarbejde med det kgl. danske kunstakademis arkitektskole i København.

Atlas har mødt kunstneren til en gennemgang af værket ved Østerport Station for at finde ud af, hvad der sker, når man kigger på Den Frie udstillingsbygning som en performance i sig selv, og hvad det vil sige at finde forskydninger og mellemrum i et landskab.

Kan du fortælle lidt om rammen om dit projekt?

»Hver anden uge indtil November opsætter jeg nye tegninger i to lysbokse der til daglig bruges til reklamer i passagen under Østerport Station. I dette projekt arbejder jeg med lag, forskellige synsvinkler af konstruktionen der former sekventielle serier, hvor hvert ’blik’ sporer bevægelserne fra en bestemt del af bygningen. Udgangspunktet er fotografier taget af den samme vinkel, men hen over tid. Dette skaber forskellige lag af information, der er synligt på samme tid. Det som jeg lægger vægt på ved denne metode er at bruge fotografier til at spore ændringerne i ombygningen. At undersøge hvad der er et landskab.«

Hvad har inspireret dig til projektet?

»Jeg har en mindre besættelse af byggepladser! En byggeplads er et midlertidigt landskab. Det er en proces, som du kan træde ind i. En dialog imellem hvad der var, og hvad der vil opstå. Dette relaterer jeg til den indflydelsesrige koreograf Anna Halpin. Ifølge Halpin er moderne dans mødet eller dialogen mellem, hvad du lige har set, hvad du nu ser, og hvad du kommer til at se. Min serie af billeder og tegninger benytter sig, i mine øjne, af den samme idé og studerer forholdet igennem tegning. Ophængning og udstilling af mine tegninger er en del af processen. Det foregår i et offentligt rum. Jeg udstiller min egen - ellers private - kreative proces, ved at tage beskueren med i dokumentationen af bygningens transformation. Forbipasserende ser mig arbejde med at placere tegningerne og er på den måde en del af projektet, og det bliver til en performance.«

Hvordan kan det være at du valgte fotografi og tegning som medium?

»Det er vigtigt, at projektet er i konstant udvikling, og at det derved sporer bevægelserne fra rekonstruktionen og bebyggelsen af Den Frie. Hver søndag tager jeg billeder i omkring halvanden time af bygningen og den omkringliggende plads, fra forskellige vinkler. På fotografierne noterer jeg både datoer og nummeret for hver enkelt vinkel. Video ville ikke have virket, fordi jeg er interesseret i at bruge de ’mellemrum’ der opstår, når man bruger fotografi. Fotografi som et medium er skabt til at fange en vinkel på et givent tidspunkt, og det fanger kun vinklen i en enkelt ramme. Når jeg placerer et fotografi ovenpå et andet fotografi, der er taget i det samme område, opstår der en forskydning, hvilket jeg kalder ’mellemrum’. Som beskuer ser du bevægelsen på en ny måde, når du kigger på de forskydninger. Det implicerer bevægelse i beskuerens øje. Dette er mit redskab, en metode til at designe, der er altafgørende for mig som kunstner. Det tillader mig at tænke over, hvad der var her før, og hvad der kan opstå. Det er den slags tanke det promoverer.«

Hvad er dine tanker bag opsætningen af dit projekt i de to lysbokse under Østerport Station?

»Den første boks (når man kommer fra nedgangen ved Den Frie udstillingsbygning) er mere sekventiel og den anden boks er mere narrativ. De forskellige rumlige narrativer er, hvad der interesserede mig ved denne bygning. Alle de her rum der opstår er midlertidige. Ved at dokumentere sekvensen af de forskellige ændringer i dette bygningsprojekt, er det muligt at indfange og tolke forskellige faser af bygningens fysiske fremtræden, som ellers ville være ubemærket. Registrering af rum er kendt fra landskabsarkitektur, men i dette her projekt registrerer jeg et landskab, der er i konstant bevægelse og hele tiden ændrer sig. Det rejser spørgsmålet; hvordan dokumenterer man et landskab i transition. Mine tegninger er som en tidslinje for transformation.«

Hvordan var selve husets historie betydningsfuld for dit projekt?

»Da jeg først blev interesseret i bygningen var det helt klart på grund af dens historie. Tranformation og dekonstruktion er en betydningsfuld del af Den Fries praksis. Det er en position, som institutionen er skabt under og som kan spores ind i selve bygningen, selve de arkitekttegninger den er bygget efter. Denne vilje til foranderlighed, det var den kontekst, jeg gerne ville arbejde med –ændring, revision. Hvordan tager man del i den diskurs? Jeg ønskede at forlænge den arkitektoniske model over bygningen til at omfatte de faser, hvor bygningen bliver transformeret. Denne bygning er det landskab i transition, som jeg følger og dokumenterer. Tegningerne er tids-følsomme og flygtige manifestationer, som jeg bruger til at spore denne proces.«