Print artikel

At være andet end en tomatplukker

Billeder
16.11.14
»Jeg er ikke, hvad jeg ligner,« var tomatplukkernes reaktion, da den italienske fotograf Dario Bosio ville dokumentere deres arbejdsforhold på markerne i Italien. Derfor valgte han ikke at vise, hvordan de så ud, men hvad de var.

»Jeg ville dokumentere de hårde levevilkår for de tusindvis af immigranter, der arbejder i markerne for at plukke tomater,« fortæller den italienske fotograf Dario Bosio, der med projektet On the Identity of a Tomato Picker sætter fokus på de forhold, som immigranter arbejder under i EU-lande. Men han blev ikke mødt med forståelse for projektet fra immigranterne: »Jeg er ikke, hvad jeg ligner,« var deres reaktion.

»Det gik op for mig, at de følte, at de mistede deres identitet for at blive tomatplukkere - også selvom de var studerende, lærere, elektrikere og musikere.« Derfor besluttede Bosio at fotografere fragmenter fra deres liv og sløre deres ansigter - både for at respektere immigranteres, ønske men også for at fortælle en historie, der åbner for spørgsmålet - hvem er en tomatplukker?

Dario Basio (f. 1988) er en uafhængig fotograf fra Napoli, Italien,

Har en BA i Media & Journalism fra universitetet i Firenze og har studeret på Danmarks Medie- & Journalisthøjskole.

Han er medlem af PanAut kollektivet og medredaktør på iPad magasinet ABOUTPhotography.

www.dariobosio.com