Print artikel

At sætte elementerne sammen

Foto: Mads Holm
Foto: Mads Holm
Foto: Mads Holm
Foto: Mads Holm
Foto: Mads Holm
Foto: Mads Holm
Foto: Mads Holm
Foto: Mads Holm
Billeder
09.04.15
Fotobogen CIVIL WAR af Mads Holm antyder at beskrive, men forvrænger i virkeligheden i så høj grad, at fakta og fiktion blandes sammen i dens sort-hvide univers.

I weekenden udgav fotograf Mads Holm sin bog CIVIL WAR. Et sort/hvidt univers der stiller spørgsmålstegn, ved det vi ser. ATLAS har talt med Holm om bogen.

- Hvorfor skal det genkendelige forvrænges, for at man kan forstå virkeligheden?

Jeg tror ikke det genkendelig nødvendigvis skal forvrænges for at forstå virkeligheden, men jeg tror det kan være et meget effektiv værktøj til at skabe nye forståelser af den. At repræsentere det genkendelige på en hidtil uopdaget måde er et forsøg på at bryde med forudindtagede ideer og snæversynethed. Især i en medietid forurenet af journalistisk ensidighed. Objektive beretninger eksisterer ikke og forsøget på at skabe sådanne i en ultrakompliceret verden er naivt og ender paradoksalt med at fremstå dikterende. En slags envejskommunikation, hvor fortælleren hævder at vide alt. Jeg tror det er langt vigtigere at åbne for beskuerens egen fortolkning ved at foreslå nye måder for beskueren at opfatte hændelser på. Her er det genkendelige nødt til at være til stede, ellers bliver det ikke en ny opfattelse af en velkendt ting, men en opfattelse af en ny ting. Vi må tage udgangspunkt i det vi allerede ved for at udvide det. 


- I følge pressemeddelelsen udtrykker CIVIL WAR en kynisk tilgang til det at tro på hvad vi ser. Har vi brug for et spark i røven, siden der er brug for kynisme?

Fotografierne i CIVIL WAR kan opfattes som visuelle provokationer. De antyder at beskrive, men egentlig forvrænger de til en grad, der gør det umuligt for læseren at gennemskue, hvad der faktisk sker og hvilke steder og personer der udgør billederne. Det afspejler ret godt min tro på, at fakta og forklaring ikke er nødvendige for at skabe sandfærdige repræsentationer. Det kyniske opstår i at misforståelsen af fotografierne tvinger læseren til at skabe sin egen forståelse. Hvis vi ser noget vi genkender men ikke kan placere, tror vi kun på vores egen opfattelse. I et billede som det af spædbørnene i kuvøser kan læseren ikke gøre op med sig selv om der kigges på rigtige børn eller dukker og vil i sidste ende henfalde til troen på sin egen idé. På den måde bliver den egentlige historie om billedet, og dermed den virkelighed det knytter sig til, ligegyldig. Det er en kynisk idé, men også et udtryk for tillid til læserens egne evner til at sætte elementerne sammen og skabe sin egen historie om billederne. 


- Du siger, at du skaber ‘abstrakte fortællinger’. Hvordan kan fotografiet være abstrakt? Og hvorfor så ikke bruge et andet medie?

En abstraktion er en abstraktion af noget konkret - en forvrængning, en overdrivelse, en ny idé. For mig kan fotografi være et af de mest abstrakte medier, netop fordi fotografiet aldrig kan undgå sin knytning til det virkelige og det troværdige. Netop fordi filmen og sensoren kun kan påvirkes af lys, vil fotografiet unægteligt være opstået som resultat af en virkelighed lig den vores øjne opfatter. Det abstrakte opstår så i den ubarmhjertige måde hvorpå fotografiet repræsenterer den virkelighed, vi synes at kende. Helt simpelt er vores øjne ikke i stand til at se et fastfrosset stykke af denne virkelighed. Derfor fortæller et fotografi ikke noget om virkeligheden, da virkeligheden ikke eksisterer i det enkelte øjeblik men tværtimod i kontinuiteten af øjeblikke. Det istandgør fotografiet til at beskrive det lys og den “virkelighed" på en måde ulig nogen anden opfattelse af den. Jeg har fotograferet ud af mit vindue i Glasgow de sidste par måneder, og en nat endte 10-12 drenge og piger i en stor og voldsom slåskamp uden foran et af diskotekerne. Jeg fotograferede en rulle film. Da jeg viste billederne til en ven, spurgte han med det samme, da han så det første billede, om de stod og krammede på gaden. Billedet viste jo ikke andet end 3 mennesker som så ud til at stå og holde om hinanden. I virkeligheden havde den ene fyr lige slået en af pigerne i ansigtet sekundet før. Et fotografi er en løgn om noget vi tror på. Denne løgn er intet andet medie i stand til at fortælle. 

- Hvad kan bogmediet for fotografiet?

Bogen giver fotografiet styrke og intimitet. For mig betyder det meget at trykke fotografier og binde dem sammen til en fortælling eller idé. Billeder er der mere end rigeligt af i denne verden i dag, så på en måde får de først rigtig betydning, når de bliver fysiske som i en bog. Også fordi de fotografier bliver de udvalgte og dermed ikke længere er en del af en massivt voksende billedstrøm. Til sammenligning er det at se fotografier udstillet i gallerier og på museer en anden oplevelse. Jeg elsker at se fotografier på en væg, fordi det ophøjer dem og giver dem styrke ligesom i bogen, men der er noget helt specielt ved at kunne tage disse fotografier med sig hjem og bruge så meget tid på dem, som man har lyst. 

Mads Holm er uddannet fra Fatamorgana i København og International Center of Photography i New York. Han færdiggør nu sin bachelor i fotografisk billedkunst på Glasgow School of Art i Skotland.

Bogen kan købes i Politikens Boghal, Photografica og ved at maile mads@madsholm.com

www.madsholm.com