Kan angrebet i Paris genoplive ideen om en flyveforbudszone i Syrien?

Kurdiske YPG-styrker i grænsebyen Tel Abyad. Dem er den tyrkiske regering ikke så begejstrede for

Analyse

19.11.15

Rystelserne fra terrorangrebet i Paris kommer til at mærkes i Syrien og Irak. Islamisk Stat har taget ansvaret for angrebene, og præsident Hollande har kaldt angrebene for en krigserklæring. Der er ingen tvivl om, at de ytringer skal oversættes til handling, men hvad, med hvem, hvordan, og hvor er det helt store spørgsmål. Det internationale samfund og Frankrigs behov for at se midlerne mod IS intensiveret, kan spille ind i Tyrkiets ønske om at oprette en sikkerhedszone i det nordlige Syrien.

Ferhat Gurini

Det er ikke et emne, der har forenet de gamle allierede USA og Tyrkiet. Men angrebet i Paris, hvor Islamisk Stat pludselig vendte bragte konflikten ind i centret af Europa, kan igen skabe liv i Tyrkiets ønske om dets egen lille intervention i den syriske borgerkrig: Ideen om at skabe en sikkerhedszone i Syrien.

9. november udtalte den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu, at Tyrkiet ikke afslog at sende landtropper til Syrien, såfremt de ikke var alene og der var en »godt planlagt og velintegreret strategi.« To dage efter, d. 11 november, fremlagde Erdogan en tretrinsplan for håndteringen og udførslen af en no-fly zone i Syrien. Han fremhævede samtidig også, at no-fly zonen ville spille sammen med den fælles flygtningepolitik, som EU og Tyrkiet har flirtet omkring siden september. Og i hans kondolencebrev sendt til den franske præsident og det franske folk 14 november, opfordrede han til handling gennem ordene »jeg vil minde om, at vi har nået et punkt, i kampen mod terror, hvor ord ikke længere rækker.«

Terrorangrebene i Paris faldt sammen med G-20 mødet i Antalya, hvor Tyrkiet var værtsland. Allerede før angrebene havde Erdogan påpeget, at Syrien og k