STEM, STEM, STEM: Denne gang er det anderledes

1. Der foregår en hidsig magtkamp mellem de europæiske institutioner. Rådet (medlemslandenes stats- og regeringschefer), vil gerne fortsætte med at have den egentlige magt ved at udpege en kompromis-kandidat til den magtfulde Kommission. Kommisionen er det vigtigste organ i unionens daglige ledelse, det er her der tages initiativ til ny lovgivning, det er her man sætter tempoet for Europa. Den afgående kommisionsformand, portugiseren José Manuel Barroso, går af efter at have siddet på posten siden 2004. Formanden er hidtil blevet valgt på baggrund af politiske studehandler mellem medlemslandenes ledere, ofte med baggrund i en overvejelse, om den europæiske magtbalance tippede mod rødt eller blåt. Sådan vil Rådet gerne have, at det bliver ved med at være, for EU er så underligt konstrueret, at selvom man har arbejdet mod europæisk integration siden afslutningen på Anden Verdenskrig, så er der indbygget disse magtstrukturelle forbehold, der har som resultat, at det alligevel er medlemslandenes stats- og regeringschefer, som bestemmer det meste. Og sådan vil de gerne have, det bliver ved med at være.

Ikke så hurtigt siger de i Parlamentet. I den seneste trakt