Hvorfor har danskerne så meget imod muslimer?

Vi danskere er et tolerant folkefærd. Vi har det svært med, hvis nogen moraliserer over andres levevis. Vi er ikke som svenskerne med deres knibskhed og snævre normer for almindelig god opførsel. Vi bander sgu. Vi kan godt lide at baske med vingerne og lade andre baske med vingerne. Det er jo en privat sag, hvis nogen vil drikke mange øl. Hvis nogen vil ryge mange cigaretter: fint, fint. Hvis nogen vil bade nøgne, så skal det stå dem frit for. For sådan er vi danskere. Vi er frisindede. Vi holder af den forskellighed, der ligger i det – at det ikke alt sammen behøver være så ensrettet og kedeligt hele tiden. Det er vores kultur. 

Det vil sige, det er det, hvis man ikke lige medregner vores forhold til muslimer, som der i dag lever omtrent 300.000 af i landet, rundt regnet fem procent af befolkningen. Det er et spøjst paradoks, egentlig. Lige siden 1970ernes frihedsbølge, hvor også de første store bølger af muslimsk indvandring kom til landet i form af de såkaldte gæstearbejdere, har islam været sagen, der kan afgøre valg. Hvis man